Mand stoppet med vanvidspromille

Med en promille på 3,11 satte en mand sig bag rattet ved et shoppingcenter

Går den, så går den.

Det har en østeuropæisk mand formentlig tænkt, da han mandag satte sig bag rattet i Norge, mens han var stærkt beruset.

Manden blev stoppet af politiet ved et shoppingcenter i Rudshøgda, cirka 150 nord for Oslo.

Ifølge en tiltale, som det norske medie Hamar Arbeiderblad, er i besiddelse af, var der rekordhøje promilleværdier i mandens blod.

Fare for hjertestop

I mere end time, efter at manden var blevet stoppet, lå promillen på 3,11. Derudover havde manden en 'betydelig' amfetaminværdi i blodet.

En promille over 3,0 er ifølge det norske sundhedsministerium livsfarlig.

Ved 2,0 ser mange dobbelt, mens en promille på 3,0 øger risikoen for hjertestop og for at falde bevidstløs om, skriver mediet.

Den østeuropæiske mand er bosat i Ringsaker, der grænser op til Lillehammer. Han kan se frem til at skulle møde i retten i midten af december.