Mand stukket i hånden efter stort slagsmål

Op mod 10 personer har været i slagsmål, hvor en af dem er blevet stukket i hånden med en kniv

Et stort slagsmål her til eftermiddag ved Røde Mellemvej på Amager har fået politiet til at rykke talstærkt ud.

- Op mod ti personer har været oppe at slås, og så er der en, der er blevet stukket i hånden med en kniv, men det er ikke noget alvorligt, siger vagtchef hos Københavns Politi, Kristian Aaskov.

Han oplyser, at politiet fik anmeldelsen klokken 14.33, og at der ikke er nogen anholdt endnu.

- Vi er tilstede derude nu og taler med forurettede, siger han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere