Mand stukket i maven af knivmænd på scooter

En 43-årig mand er blevet stukket i maven i en viadukt på Præstebakken i Esbjerg. Politiet leder efter to gerningsmænd

Ved du noget? Send os dit tip eller billede på 1224@eb.dk eller SMS 1224(Alm. Takst)

Politiet jagter i øjeblikket to gerningsmænd i Esbjerg. De to mænd har ifølge politiets oplysninger stukket en mand i maven med en kniv.

De to gerningsmænd kørte væk på en scooter efter overfaldet, som skete i en viadukt på Præstebakken i Esbjerg.

- Vi er fortsat ved at undersøge episoden. Men vi får en anmeldelse klokken 10.22, som går på, at en mand er blevet overfaldet med kniv, siger Ivan Gohr Jensen, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Lige nu jagter politiet derfor de to gerningsmænd, som kørte væk på en sort Peugeot scooter iført henholdvis en grøn og en rød t-shirt. De beskrives af politiet som værende af anden etnisk herkomst end dansk.

Offeret er uden for livsfare.

Du kan kontakte politiet på 114, hvis du har oplysninger, som kan hjælpe med at finde gerningsmændene.

Ved du noget? Send os dit tip eller billede på 1224@eb.dk eller SMS 1224(Alm. Takst)