Mand stukket i maven med kniv

En mand er mandag middag blevet stukket ned på et værtshus i Roskilde

- Ved du noget? Så tip os på mail til 1224@eb.dk eller på SMS til 1224. Det koster alm. takst.

En 55-årig mand er mandag ved frokosttid blevet stukket i maven med en kniv på et værtshus i Skomagergade i Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden, der kommer fra Kirke-Såby, var ved fuld bevidsthed, da han efter overfaldet blev kørt til behandling på sygehuset.

- Gerningsmand og offer kender hinanden, og politiet startede en eftersøgning efter gerningsmanden, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Midt- og Vestsjællands Politi fik anmeldelsen klokken 12.52, og kort efter anholdt politiet uden dramatik en 40-årig mand fra Roskilde, som sigtes for at have stukket den 55-årige.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere