Mand stukket i ryggen i opgang

Københavns Politi er talstærkt til stede på Sokkelundsvej i Københavns Nordvestkvarter, hvor en mand er blevet stukket med kniv

Københavns Politi var mandag aften talstørkt til stede omkring opgang på Sokkelundsvej i Københavns Nordvestkvarter. Foto: Henning Hjorth
Københavns Politi var mandag aften talstørkt til stede omkring opgang på Sokkelundsvej i Københavns Nordvestkvarter. Foto: Henning Hjorth

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 40-årig mand er mandag aften blevet stukket med kniv på en adresse på Sokkelundsvej i Københavns Nordvestkvarter.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup, til Ekstra Bladet.

Politiet er massivt til stede ved adressen, hvor det indtil videre ikke er lykkedes politiet at skabe det fulde overblik over situationen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.42.

- Vi ved endnu ikke præcist, hvad det er, der er sket. Men umiddelbart er det ikke banderelateret, siger Henrik Svejstrup til Ekstra Bladet.

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth
 

Politiet havde til at begynde med lidt vanskeligheder ved at finde gerningsstedet.

- Vi har fundet blod i en opgang. Det tyder jo på, at manden har forsøgt at komme væk derfra efter, siger Henrik Svejstrup.

Den 40-årige blev i første omgang vurderet til at være i kritisk tilstand, men siden er han blevet meldt uden for livsfare.

Redningspersonale har taget sig af manden, som er blevet kørt til behandling på hospitalet. Han har pådraget sig et stik i ryggen.

- Han er blevet stukket en enkelt gang, siger Henrik Svejstrup.

Henrik Svejstrup oplyser, at der endnu ikke er nogen anholdte.

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth
 

Københavns Politi oplyser klokken 22.20 til Ekstra Bladet, at gerningsstedet nu er blevet fastlagt til at være en opgang på Sokkelundsvej. Der er stadig ingen anholdte.

Tirsdag morgen oplyser vagtchef Carsten Reenberg fra Københavns Politi, at der ikke er nyt om offerets tilstand, ligesom at der heller ikke er sket anholdelser i sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere