Mand stukket med kniv - kvinde anholdt

Flere medier fortæller, at en kvinde er blevet anholdt i Hjørring for at have stukket sin kæreste med kniv

En 53-årige kvinde er lørdag blevet anholdt efter husspektakler i Hjørring, hvor kvindens 10 år yngre kæreste er blevet stukket med kniv.

Det skriver flere lokalmedier - herunder TV2 Nord og Nordjyske Medier.

Oplysningerne har ikke kunnet bekræftes af Nordjyllands Politi, som telefonisk til Ekstra Bladet oplyser, at man først har telefontid til pressen igen fra klokken 01.00 natten til søndag.

TV2 Nord skriver, at det var lørdag ved 17-tiden, at politiet måtte rykke ud til husspektakler mellem en 43-årig mand og en 53-årig kvinde. Hele situationen havde udviklet sig faretruende.

Det viste sig også at være rigtigt, skriver Nordjyske Medier. Manden var blevet stukket med kniv i siden.

- På stedet kunne vi konstatere, at manden havde en flænge på kroppen. Men hvor alvorligt, det er, kan vi ikke sige noget om endnu. Han er netop nu på sygehuset, fortalte vagtchef Henrik Beck ifølge Nordjyske Medier.

Det er ifølge TV2 Nord uvist hvor alvorligt, knivstikket har været.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere