Mand stukket med kniv: Politiet jagter gerningsmand

En mand er blevet stukket med kniv i Valby. Hans tilstand er ukendt

Politiet er mandag massivt til stede i området omkring Blommehaven. Video: Kenneth Meyer

Klokken 19.17 modtog politiet om et knivstikkeri i Blommehaven i Valby.

Politiet er massivt til stede i området, der er afspærret ved gerningsstedet.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi er stadigvæk til stede derude for at klarlægge, hvad der er foregået, siger vagtchef Thomas Hjermind.

Manden, der blev stukket, er kørt til hospitalet. Hans tilstand er endnu ukendt.

- Vi kender ikke motivet endnu. Vi efterforsker derude og søger med hunde efter eventuelle gerningsmænd, siger Thomas Hjermind.

Ved I, om episoden er banderelateret?

- Vi efterforsker bredt og lægger os ikke fast på noget så tidligt i forløbet, siger vagtchefen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer