Mand stukket med kniv

Politiet har anholdt gerningsmanden, men undersøger endnu sagen

En person er blev stukket med en kniv på Smedelundsgade 42 i Holbæk.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi, der modtog anmeldelsen klokken 15.31, over for Ekstra Bladet.

- Der er tale om to personer, som møder hinanden og kommer op at diskutere. Det udmønter sig i vold fra den ene mands side, hvorefter den anden mand stikker ham med en kniv, siger politiets vagtchef Arne Aabech til Ekstra Bladet.

Personen, der trak kniven, er nu anholdt. Offeret er bragt til skadestuen.

Politiet er endnu i gang med at efterforske sagen.

- Det kan være, at den anden person også bliver anholdt, vi er stadigvæk i gang med at undersøge motivet, siger vagtchefen.

Opdateres ...