Mand stukket med kniv

To personer er anholdt

To formodede gerningsmænd til et knivstikkeri i Hvidovre er blevet anholdt mandag aften. Video: Kenneth Meyer

En 29-årig mand er mandag aften blevet stukket med en kniv og slået i hovedet i Hvidovre.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi modtog en anmeldelse om noget slagsmål eller lignende på Hvidovrevej. Da vi kom ud til stedet fandt vi en mand, som var blevet stukket ned en kniv i benet og slået i hovedet, siger vagtchef Thomas Christensen.

Han fortæller, at manden er blevet bragt på hospitalet, og at der ikke er tale om livstruende skader.

- Vi har anholdt to formodede gerningsmænd på stedet, og så er vi ved at fastlægge de nærmere omstændigheder, lyder det fra vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.08.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Han fortæller, at man har haft afspærret nogle områder på stedet, fordi der har været hunde ude og søge i området, men de afspærringer er siden blevet ophævet.