Mand stukket ned med kniv: Gerningsmand flygtede i bil

Politiet er lige nu til stede i Tåstrup, hvor de undersøger et knivstikkeri

Politiet arbejder lige nu på Tåstrup Hovedgade, hvor de undersøger et knivstikkeri. Foto: Kenneth Meyer
Politiet arbejder lige nu på Tåstrup Hovedgade, hvor de undersøger et knivstikkeri. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget eller har du billeder, så tip os på sms/mms 1224 (alm, takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Københavns Vestegns Politi er onsdag formiddag rykket ud til Tåstrup Hovedgade i Tåstrup, hvor de undersøger 'et mistænkeligt forhold'.

Det oplyser de på Twitter.

Til Ekstra Bladet fortæller vagtchef Mogens Steen, at en mand er ramt af knivstik.

- Han er ramt i låret og er blevet kørt til hospitalet. Umiddelbart er det ikke alvorligt, siger han og fortsætter.

- Den formodede gerningsmand er efter episoden flygtet i bil, men han er i vores varetægt nu. Vi er dog stadig massivt til stede i området, siger han videre.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at politiet lige nu er til stede med to patruljevogne og to hundevogne.

Politiet arbejder fortsat på stedet, hvor et større område er afspærret. Foto: Kenneth Meyer
Politiet arbejder fortsat på stedet, hvor et større område er afspærret. Foto: Kenneth Meyer
 

De har afspærret et større område omkring Skolevej, hvor der blandt andet ligger en kiosk, et solcenter og flere forskellige butikker.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Københavns Vestegns Politi, der oplyser, at de ikke har yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

Ekstra Bladet følger sagen...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere