Mand stukket ned med skruetrækker

En mand er blevet stukket ned med en skruetrækker på Halmtorvet

Foto/video: Per Oxenholt

Lørdag morgen er en mand blevet stukket ned med en skruetrækker på Halmtorvet.

De to involverede er begge en del af misbrugsmiljøet.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix.

- 7.25 får vi en anmeldelse om, at der er to personer i misbrugsmiljøet, der ikke har været helt enige. Den ene har stukket den anden med en skruetrækker. Forurettede er ved bevidsthed, da han bliver kørt afsted til skadestuen. Han har formentlig punkteret den ene lunge, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Henrik Brix oplyser, at politiet har en mistænkt i deres varetægt. De er dog stadig i gang med at undersøge sagen.

Skærm

Hent flere
Hent flere