Mand stukket ned: Politi undersøger gerningssted

En 27-årig mand har tirsdag været udsat for et brutalt knivoverfald. Hans tilstand er stabil, oplyser politi

Tirsdag eftermiddag rykkede politiet ud til et knivoverfald i Albertslund på Vestegnen.

Det oplyser Vestegnens Politi til Ekstra Bladet.

Brian Munck, vagtechef hos Københavns Vestegns Politi, fortæller:

- Der er tale om en 27-årig mand, der er blevet stukket flere gange. Han er ikke længere i livsfare, og hans tilstand er stabil.

Vagtchefen vil ikke kommentere, hvorvidt man har en formodning om, hvem gerningsmanden er. Men offeret skulle ifølge politiet været kendt af myndighederne.

- Politiet vil ikke udtale sig om efterforskningen af gerningsmanden, siger han til Ekstra Bladet.

- Politiet er stadigvæk på gerningsstedet for at efterforske sagen, lyder det videre fra Brian Munck.

Ved 17-tiden har politiet pakket sammen og er kørt igen fra gerningsstedet.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er overfaldet sket på Hedemarksvej i Albertslund. Politiet blev alarmeret om knivstikkeriet klokken 14.36.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere