Mand stukket ned

Konflikten er ikke del af en bandekonflikt, melder politiet

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Fire personer er nu sigtede i sagen om en 26-årig mand, som søndag aften blev stukket med kniv i Vollsmose i Odense.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

De fire er alle blevet afhørt og derefter løsladt, men de er stadig sigtede.

Alvorlige skader
Skaderne er alvorlige, men den 26-årige mand var mandag morgen i stabil tilstand og uden for livsfare.

Det oplyste vagtchef ved Fyns Politi Ehm Christensen til Ekstra Bladet tidligt mandag morgen.

Den 26-årige henvendte sig selv ved Odense Universitetshospital omkring klokken 21.16, kort efter at han var blevet stukket i Fyrreparken i Vollsmose.

Politiet havde på daværende tidspunkt en hovedmistænkt, som de eftersøgte.

- Der er tale om en yngre mand, som vi leder efter for øjeblikket, sagde vagtchefen til Ekstra Bladet.

Ehm Christensen ønskede ikke at oplyse noget nærmere om motivet til det blodige overfald.

- Det vil jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt, sagde Ehm Christensen til Ekstra Bladet.

Sagen anses ikke som en del af bandekonflikten.