Mand tiltalt: Sexmisbrugte retarderet kvinde på plejehjem

Udnyttede kvindes mentale tilstand til opnå sex på fynsk plejehjem

En 42-årig mand skal snart svare for sig ved en retssag om flere voldtægter, hvor offeret var den samme kvinde.

Det vides ikke, hvordan manden, der har tyrkisk baggrund, forholder sig til anklagerne.

Anklageskriftet, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, beskriver, hvordan manden i en periode fra april til juli i år på et plejehjem i Odense mindst tre gange udnyttede kvindens sindssygdom og generelle dårlige mentale tilstand, der blandt andet inkluderede svær demens, til sex.

Anklageskriftet oplyser ikke kvindens alder, ligesom det heller ikke fremgår, om manden var ansat på stedet.

Sagen skal køre ved Retten i Odense.