Mand tissede fra bro: Fire mennesker røg på hospitalet

Tre kvinder og en mand fik hovedskader efter den usædvanlige opførsel i Berlin 

Her er en turistbåd i Berlin på vej til at sejle under en bro. Pr-foto
Her er en turistbåd i Berlin på vej til at sejle under en bro. Pr-foto

En uidentificeret mand var åbenbart ganske tissetrængende, da han i fredags tissede fra broen Jannowitzbrücke midt i hjertet af Berlin, samtidigt med at en turistbåd fyldt med turister sejlede under den lave bro, der ligger tæt ved Alexanderplatz i Østberlin.

Turisterne blev naturligvis ganske forskrækkede over den gule strøm af urin, der pludselig væltede ned fra himlen, og de rejste sig op i afsky og forsøgte at undgå urinen. Derfor slog flere af dem hovedet mod undersiden af broen, fordi turistbåden på floden Spree i de samme sekunder sejlede under broen.

Det førte til, at tre kvinder og en mand fik mindre hovedskader og efterfølgende måtte behandles på hospitalet

Det skriver flere medier, heriblandt BBC og Independent

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses Jannowitzbrücke på floden Spree i Berlin, som turistbåden sejlede under, mens en mand tissede ned på dem fra broen. Pr-foto
Her ses Jannowitzbrücke på floden Spree i Berlin, som turistbåden sejlede under, mens en mand tissede ned på dem fra broen. Pr-foto
 

Brandvæsnet i Berlin har på Twitter skrevet følgende om den usædvanlige sag:

'Da en turistbåd på floden Spree sejlede under en bro, stod en person på broen og urinerede ned på skibet. Flere passagerer sprang op og blev såret, da båden sejlede under broen. Fire personer blev bragt til hospitalet i ambulancer.'

Således beretter brandvæsnet i Berlin, der tilføjer, at 16 rednings-arbejdere blev tilkaldt til ulykken.

Tre af de sårede passagerer var kvinder i alderen 38, 29 og 40 år samt en mand på 54 år. De blev alle behandlet for mindre hovedskader og blev efterfølgende udskrevet fra hospitalet.

Politiet i Berlin har beskrevet hændelsen som ganske unormal. Gerningsmanden er i øvrigt ikke anholdt.

1 af 2 Her ses Jannowitzbrücke på floden Spree i Berlin, som turistbåden sejlede under, mens en mand tissede ned på dem fra broen. Pr-foto
2 af 2 Her er en turistbåd i Berlin på vej til at sejle under en bro. Pr-foto

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere