Mand to år i fængsel: Gav steddatter iPhone for sex

Retten i Næstved har idømt 51-årig mand to års fængsel for 30-40 tilfælde af sex med steddatter, fra hun var 10 år

En 51-årig mand er idømt to års fængsel for at have været seksuelt sammen med sin mindreårige steddatter. (Foto: Joachim Adrian)
En 51-årig mand er idømt to års fængsel for at have været seksuelt sammen med sin mindreårige steddatter. (Foto: Joachim Adrian)

- Jeg sover altid uden tøj, og en dag spurgte hun, hvad det var, jeg havde mellem benene.

Sådan sagde en 51-årig mand fra Næstved ifølge Sjællandske Medier, da han i fredags sad på anklagebænken ved retten i Næstved.

Og det var ifølge mandens forklaring begyndelsen på, at han seksuelt nåede at være sammen med sin egen steddatter mellem 30 og 40 gange, fra 2011 hvor pigen var 10 år, og inden han i september sidste år blev skilt fra pigens mor, og pigen valgte at betro sig til sin skolelærer.

Nu er manden idømt to års fængsel efter sagen, hvor han på forhånd havde aflagt fuld tilståelse.

Manden havde boet sammen med pigens mor i fire år, da han i marts 2011 første gang bad pigen om at være seksuelt sammen med ham.

- Jeg sagde, hun skulle bevæge hånden op og ned, og de gjorde hun, indtil jeg fik udløsning, sagde manden ifølge Sjællandske i retten.

500 kroner gav to ydelser
Igen i december 2012 var den gal.

- Jeg havde købt ny telefon, og hun ville gerne have min gamle iPhone. Jeg sagde så desværre til hende, at hun måtte få den, hvis hun gentog det, vi havde lavet, sagde manden i retten.

Og så begyndte det hele at 'eskalere' ifølge den 51-åriges forklaring.

I alt var de to seksuelt sammen 30-40 gange, og betalingen kunne være kontanter, men var som oftest materielle goder som nyt tøj, kosmetik, cd'ere og andet, skriver Sjællandske.

Faren og steddatteren udviklede et slags takstsystem, hvor pigen fik varer for omkring 200 kroner for hver ydelse. Fik hun eksempelvis 500 kroner, gav det med mandens ord "to ydelser på en måned".

Undskyldte i retten
Den 51-årige var brødebetynget, men havde i retten ikke de store problemer med at forklare sig. Han talte åbent og nuanceret om det, som han var tiltalt for.

Ud over de to års fængsel skal manden betale 75.000 kroner til pigen. Inden domsafsigelsen valgte han at tage imod tilbuddet om at få et sidste ord:

- Jeg vil gerne undskylde over for både pigen og alle andre, hvis tillid jeg har svigtet. Jeg vil opsøge hjælp, så det her aldrig kommer til at ske igen.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere