Mand uden arme stak turist ned med saks

Nu er den hjemløse mand i Miami blevet sigtet for vold af særlig farlig karakter

En hjemløs mand uden arme er blevet sigtet for at have stukket en turist ned i den amerikanske storby Miami.

Det noget opsigtsvækkende overfald fandt sted tirsdag aften, da den 46-årige mand to gange stak en mandlig turist i armen med en saks. Saksen holdt gerningsmanden med fødderne.

Herefter flygtede manden fra stedet.

Det lykkedes senere politiet at anholde den 46-årige mand.

Overfaldet skete i det populære område South Beach. Den 22-årige overfaldne turist har forklaret, at han spurgte den hjemløse mand om vej. 

Ifølge Miami Herald har gerningsmanden forklaret, at han lå på jorden. Pludselig blev han sparket i hovedet,  og så stak han med saksen.

Den 46-årige er sigtet for vold af særlig farlig karakter.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen