Mand varetægtsfængslet: Voldtog samlever

En 52-årig mand er blevet varetægtsfængslet og sigtet for vold og voldtægt

En 52-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger og sigtet for vold og voldtægt. Foto: Ernst Van Norde
En 52-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger og sigtet for vold og voldtægt. Foto: Ernst Van Norde

En 52-årig mand fra det nordlige Djursland er torsdag formiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger for voldtægt og vold mod en kvindelig samlever.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Den 52-årige mand er blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers, og han er efterfølgende blevet varetægtsfængslet i fire uger, siger vagtchef Bo Christensen til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen har den 52-årige mand ikke valgt at kære kendelsen.

- Der er tale om et samlivsforhold, hvor den sigtede har udøvet vold og voldtægt mod en kvinde, han har boet sammen med, og som har anmeldt episoden. Jeg kan ikke sige noget om karakteren af volden, eller hvorvidt det er sket flere gange.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra anklager Iben Holm.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere