Manden bag omstridt Omar-filmprojekt: - Undskyld, Nørrebro

Filmmand erkender, at han måske alligevel ikke har snakket med folk fra el-Husseins nærmiljø

Manden bag et spillefilmprojekt om Omar el-Hussein erkender nu, at han alligevel ikke har talt med kilder i el-Husseins nærmiljø, Mjølnerparken.
Manden bag et spillefilmprojekt om Omar el-Hussein erkender nu, at han alligevel ikke har talt med kilder i el-Husseins nærmiljø, Mjølnerparken.

Manyar Parwani, der planlægger at lave en spillefilm om Omar el-Hussein, undskylder nu overfor beboerne på Nørrebro.

Det sker på Parwanis egen facebook, hvor han skriver, at han gerne vil sende en ærlig undskyldning til Nørrebroere og andre, der måttet have følt sig stigmatiseret og mistænkeliggjort i forbindelse med nogle udtalelser han er kommet med i interviews om filmprojektet.

Parwani har planer om at lave en spillefilm baseret på Omar el-Husseins liv - manden der stod bag sidste års terrorangreb ved Krudttønden og Synagogen i Krystalgade, og som kostede to mennesker livet.

I forbindelse med projektet har Parwani tidligere til medier udtalt at, han i sin påståede research har talt med mindst 100 personer, der kendte el-Hussein. Det skulle blandt andet inkludere nogle af Omar el-Husseins venner fra bebyggelsen Mjølnerparken, hvor el-Hussein havde sine rødder.

Erkender på facebook
Nogle af de unge med tilknytning til bebyggelsens kriminelle miljø stod mandag frem i Ekstra Bladet, hvor de fortalte, at ingen derfra havde snakket med Parwani.

Se også: Fortsat mystik om Omar-spillefilm: Instruktør i flyverskjul

Det var de unge overbevist om.

- Han har heller ikke forsøgt at få kontakt til nogen herude. Havde han forsøgt at tage kontakt, så var snakken gået om det i Mjølnerparken, fortalte de.

Og nu erkender Parwani tilsyneladende, at han vitterligt ikke har talt med nogen fra Mjølnerparken alligevel:

'Jeg vil ikke stille spørgsmålstegn ved de udtalelser, som er kommet fra de kredse. Hvis de siger, de ikke kender mig eller har talt med mig - så taler de sikkert sandt', skriver han på sin facebook.

Og åbenbart er hans research slet ikke så dyb, som først angivet:

'I virkeligheden er det slet ikke nødvendigt med en så dybdegående research - jeg kan ved blot at følge sagen gennem politiets og journalister udmeldinger danne grundlag for den fiktionsfilm, jeg er i gang med', skriver han på sin facebook, der nu er lukket ned.

Mystik om pistoltrusler
I forbindelse med affæren har Ekstra Bladet gentagne gange forsøgt at stille Parwani nogle uddybende spørgsmål, men han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Ekstra Bladet ville også gerne have haft spurgt filmmanden om nogle angivelige trusler, han beskriver, han har været udsat for.

Udtalelserne er givet til flere medier og er beskrevet på hans egen facebook-profil.

Her har han beskrevet, hvordan er han af maskerede personer blevet truet med pistol, der ville presse ham til at skrinlægge projektet.

Og i forrige uge beskrev Radio24syv, hvordan pistol-truslerne var omgærdet med en vis usikkerhed.

Senest var det i Politiken 13. februar, hvor han forklarede, at han i efteråret havde aftalt et møde med en ukendt mand fra miljøet omkring Omar el-Hussein.

Den ukendte ville tilbyde ham et møde med folk, der kendte el-Hussein. Parwani sagde ja, fik bind for øjnene, krav­lede i baga­ge­rum­met på en bil, hvor­ef­ter han endte i en kæl­der med otte maske­rede mænd.

Den ene af de maskerede tog en pistol frem og truede Parwani.

Nazister og islamister
14 dage tid­li­gere var histo­rien en anden. på Facebook beskrev Parwani dengang, at han på et ikke nærmere beskre­vet sted blev omrin­get af et par mænd, der var maskerede med elefanthuer, og som truede ham med en pistol.

Parwani havde angiveligt genkendt de truende, maskerede mænd som nogle af miljøets hardcore radikaliserede personligheder.

Nogenlunde samtidig fortalte han til TV2, at episoden retteligt havde fundet sted på Blågårdsgade på indre Nørrebro.

Radio24Syv beskrev, hvordan Parwani for godt et års tid siden på sin Facebook beskrev en lignende episode. Dengang var det maskerede nazister, der havde passet ham op på gaden og truet ham med pistol.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere