Mandlig barnepige tiltalt: Misbrugte små drenge

Matthew Zakrzewski fra Californien står nu til 690 års fængsel for forbrydelserne

Matthew står til lang fængselsstraf. Foto: Orange County Police Department
Matthew står til lang fængselsstraf. Foto: Orange County Police Department

Den californiske barnepige var allerede tiltalt for misbrug af et barn, men nu er der kommet yderligere 17 anklager omkring overgreb over for børn, som den 30-årige passede.

Det skriver flere medier heriblandt LA Times.

Matthew Antonio Zakrzewski blev sigtet for tre forbrydelser mod børn under 14 år og sigtet for at have fået et barn under ti år til at udføre oralsex på ham.

Han er også sigtet for at være i besiddelse af børnepornografi og for i et tilfælde at have brugt en mindreårig til sex.

Et af ofrene var ifølge dokumenter fra retssagen kun to år gammel.

Myndighederne havde i længere tid efterforsket manden, efter at et forældrepar havde hævdet, at babysitteren havde rørt deres barn på en upassende måde.

Forældrene delte deres bekymring med andre forældre, hvor Matthew Antonio Zakrzewski også passede børnene.

Den 30-årige blev hyret igennem hans mange hjemmesider, hvor han havde beskrevet, hvordan han elskede at arbejde med børn og altid havde følt det som et kald.

Videomateriale og tips fra offentligheden ledte til sidst til de mange sigtelser af manden. Politiet mener, at han har begået overgrebene mellem 2014 og 2019.

- De her forældre troede, at de kunne stole på denne mand. I stedet udnyttede han deres unge drenge og udnyttede den tillid, som han fik på den værst tænkelige måde, fortalte Todd Spitzer, der er anklager i sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere