Mandlig bilist dræbt i frontalt sammenstød

En 32-årig bilist kørte fredag kl. 11.22 over i modsatte vejbane - en 76-årig blev ramt og døde

Den afdøde 76-åriges køretøj. Foto: René Schütze
Den afdøde 76-åriges køretøj. Foto: René Schütze

Fredag Kl. 11.23 kørte to biler frontalt sammen på rute 13, Aalborgvej nær Kistrup i Midtjylland.

- En 32-årig mandlig bilist kommer over i modsatte vejbane, hvor han frontalt påkører en bil med en 76-årig mand, som afgår ved døden, siger Anders Olesen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 32-årige - fra Kjellerup - fik forholdsvis harmløse benbrud og er uden for livsfare.

Den 76-årige var fra Viborg.

Den afdøde 76-åriges køretøj. Foto: René Schütze
Den afdøde 76-åriges køretøj. Foto: René Schütze

Der kom en lægehelikopter til stedet.

Vejen er nu genåbnet til trafik, oplyser politiet til Ekstra Bladet kl. 13.45.

Det er endnu uvist, hvorfor den 32-årige kom over i modsatte vejbane, men teknikere og bilinspektører undersøger grundigt, hvor hurtigt han kørte, og der er taget blodprøve, som nu skal analyseres for alkohol og stoffer.

- Vi skal afhøre vedkommende for at komme nærmere, hvordan det skete, lyder det fra Anders Olesen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere