Mange biler i harmonikasammenstød: Motorvej spærret

Vestmotorvejen er spærret ved afkørsel 37 tæt på Sorø efter harmonikasammenstød

Vestmotorvejen er torsdag eftermiddag blevet totalt spærret i vestgående retning ved Sorø efter et harmonikasammenstød.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Ove Christoffersen til Ekstra Bladet.

Fire-fem biler skulle være impliceret.

Ingen er kommet alvorligt til skade i uheldet.

Uheldet er sket klokken 16.17. Politi og redning er ankommet.

Der er opstået en større kø som følge af uheldet.

- Motorvejen er lukket indtil videre. Der er ingen tidshorisont for, hvor længe det vil vare, siger Ove Christoffersen.

Ove Christoffersen fortæller, at årsagen til uheldet formentlig har været lav sol, en overhaling, der er gået galt samt for tæt kørsel.

Vejdirektoratet skriver på Twitter, at motorvejen tidligst forventes genåbnet klokken 17.20.

Klokken 17.08 skriver Vejdirektoratet, at et enkelt spor er blevet åbnet forbi uheldsstedet. Samtidig meddeles det, at oprydningen efter uheldet tidligst forventes gjort færdigt klokken 17.40.

Klokken 17.52 oplyser Vejdirektoratet, at der er blevet åbnet for trafikken igen på Vestmotorvejen. Der vil imidlertid stadig kunne opleves nogen forsinkelse på grund af den opståede kø.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere