Manglende tolk udsatte forklaring fra læderleverandør i LTF-sag

Det blev en kort retsdag fredag i den historiske sag mod Loyal To Familia. Blandt andet fordi tolk udeblev

En ældre herre, der arbejder for en virksomhed, som angiveligt har leveret læderveste til banden Loyal To Familia, mødte forgæves i retten fredag.

For tolken, der skulle sidde ved mandens side i vidneskranken, mødte ikke op, da manden skulle vidne i sagen om en muligt forbud mod banden.

Retten har fået nyt tolkesystem, og det driller, påpegede dommer Jens Stausbøll i løbet ad formiddagen.

- Nu har vi bedt det nye tolkesystem om at afklare, om der kan komme en tolk eller ej, sagde dommeren inden formiddagspausen i retten.

Men som minutterne blev til timer, og timerne gik, var der stadig ikke noget nyt på tolkefronten.

- Den bestilte tolk er ikke mødt op, måtte Stausbøll oplyse, hvorefter han hævede retten.

Vidnet taler dansk, men har brug for en pakistansk tolk, der taler urdu, når han skal vidne i sagen.

Sidste år blev der nedlagt et midlertidigt forbud mod Loyal To Familia. Den aktuelle retssag skal i sidste ende afgøre, om forbuddet kan gøres permanent.

Fredag vidnede flere politiassistenter i sagen, og bagefter var det planen, at den ældre herre skulle vidne.

Episoden sker i kølvandet af, at Rigspolitiet har sat tolkning i udbud, og vinderen af det blev selskabet EasyTranslate A/S.

Det førte til, at en række tolke i vinter påpegede, at udbuddet betyder nedgang i honoraret på mellem 15 og 25 procent. Det ville de ikke være med til.

ritzau/

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere