Markant tatovering spiller rolle i sag om drabsforsøg

Tiltalt 28-årig udpeget af politibetjent på overvågningsvideo

Ari Hussein blev dræbt i marts i fjor. Godt en uge før drabet blev han udsat for et groft overfald. Foto: Privatfoto
Ari Hussein blev dræbt i marts i fjor. Godt en uge før drabet blev han udsat for et groft overfald. Foto: Privatfoto

RETTEN PÅ  FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): En markant tatovering på højre håndryg spiller en væsentlig rolle i en sag om drabsforsøg.

Det kom ved sagens indledende retsmøde i dag, hvor en 28-årig bandeveteran er tiltalt for grov vold og drabsforsøg på en 24-årig mand. Politiet mener, at episoden blev udløst af, at den 24-årige ville forlade banden Loyal to Familia (LTF).

Den 28-årige nægter sig skyldig.

Drabsforsøget fandt sted natten til 8. marts i fjor på åben gade i Brønshøj, hvor den 24-årige blev overfaldet. Politiet mener, at flere foreløbig ukendte gerningsmænd stod bag overfaldet.

Under sin forelæggelse af sagen viste anklager Maja Schiøtz to korte videoklip.

Godt en uge efter det brutale overfald i sagen, som LTF'eren er tiltalt i, blev Ari Hussein dræbt i Valbyparken. Foto: Kenneth Meyer 112 - 16. maj. 2019 - kl. 12:37 Sag om drabsforsøg: Pårørende brød grædende sammen i retten

Den første var optaget af et tilfældig vidne, der stod på en altan. Denne video viste, hvordan en mand gentagne gange blev slået og sparket.

Den anden videosekvens var fra et overvågningskamera i nærheden. Politiet mener, at denne sekvens viser overfaldsmanden, mens han er på vej væk.

Her kan man se en mand, der kommer forbi og i samme øjeblik tager en handske af. Videoen er grynet og sort-hvid, så detaljer er ikke fanget fuldt ud.

På højre håndflade ses dog en mørk plet.

112 - 27. apr. 2019 - kl. 09:26 LTF'er tiltalt: Ville dræbe 24-årig fordi han ville forlade bande

Kort efter fremviste anklageren et billede at den tiltalte, der var taget et par måneder før overfaldet. Her kan man se en tatovering, der viser LTF-bandens initialer på højre håndryg.

Politiet vurderer, at den mørke plet på håndryggen kan være identisk med tatoveringen, som tiltalte har samme sted.

En betjent, der har vidnet ved dagens retsmøde, og som til daglig gør tjeneste i den enhed, der følger rocker- og bandemiljøet, var dog ikke tvivl.

Betjenten mener, at manden på videoen er identisk med manden på anklagebænken. Han kender både den tiltalte 28-årige og den dræbte fra sit arbejde:

- Min første indskydelse, da jeg så videoen, var, at det var tiltalte. Umiddelbart undrede jeg mig over det, fordi de jo var på samme hold så at sige, forklarede betjenten.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere