Martin fik eksklusivt interview: Sådan var aftalen med Brittas døtre

De to kvinder og deres forsvarer havde et ønske om, at de fik mulighed for at medvirke i et langt interview

Britta Nielsens døtre, Jamilla og Samina Hayat, valgte onsdag at stå frem eksklusivt på Kanal 5. (Foto/video: Discovery Networks)

Det gik hurtigt, fra det lille produktionsselskab Deluca Dokumentaristen fik en aftale i hus med Britta Nielsens to hælerisigtede døtre i fredags, til det to timer lange interview kom i kassen søndag og sendt på Kanal 5 i går.

På de sociale medier spekulerer folk i, om de to kvinder har fået en klækkelig hyre for at være med. Men det afviser journalist Martin Kjær Jensen, der lavede det to timer lange interview med Jamilla og Samina Hayat.

- De har ikke fået en krone. Det kunne aldrig falde os ind at betale kilder.

- Har de haft et ønske om at få penge?

– Nej. Der har ikke på noget tidspunkt været tale om penge. Og der har været et særskilt ønske om, at de gerne ville have kritiske spørgsmål. En af advokaterne brugte på et tidspunkt udtrykket 'en journalistisk afhøring', netop fordi de ikke ville have, det skulle fremstå som mikrofonholderi, siger Martin Kjær Jensen.

112 - 14. nov. 2018 - kl. 20:17 Brittas datter var med ved juveler: - Jeg kan ikke huske, hvad der blev købt

- Der er jo ikke nogen, der stiller op til sådan et interview for deres blå øjnes skyld. Har du overvejet, om du er spændt for en vogn af nogen dygtige advokater?

- Ja da. Jeg er helt sikker på, at det er sandt, når de siger, at det handler om, at de har følt et behov for at komme til genmæle. Men jeg tror da også, at det handler om at få spredt budskabet om, at de er uskyldige i hæleri, siger journalisten, der også er bevidst om, at kvindernes advokater selvfølgelig har forberedt dem godt op til interviewet.

Fotokredit: Discovery Networks Danmark
Fotokredit: Discovery Networks Danmark

I forhold til hvorfor det lige er det lille produktionsselskab og Kanal 5, der fik det eksklusive interview, peger Martin Kjær Jensen på, at de allerede var i kontakt med advokaterne, i forbindelse med at de ville lave en dokumentar om sagen op til retssagen, og så spurgte om interview med døtrene på det rigtige tidspunkt.

Britta Nielsens døtre, Jamilla og Samina Hayat, vælger nu at stå frem eksklusivt på Kanal 5 i aften.  Fotokredit: Discovery Networks Danmark Dansk politik - 14. nov. 2018 - kl. 13:12 Navneforbud ophævet: Britta Nielsens døtre sigtet for hæleri

Samtidig kunne de tilbyde en platform, hvor kvinderne både fik sendetid til et langt interview og muligheden for at lægge hele det uredigerede interview ud.

- Og det har været vigtigt, fordi de her kvinder har ønsket at give ét og kun ét interview og derfor gerne ville have mulighed for så vidt muligt at komme rundt om alle de sager, der har været fremme i medierne. Og så er det også klassisk kildearbejde, der handler om tillid, siger han.

Behov for genmæle
Journalisterne har ikke sendt konkrete spørgsmål til døtrene og deres advokater på forhånd. De har alene fået at vide, at journalisten ville spørge til forholdene i familien og økonomien og i overordnede termer de sager, der har været fremme i sagen.

Forsvarerne Christian Bjerrehuus og Peter Secher var til stede under interviewet, men de afbrød kun på et enkelt tidspunkt, da Samina Hayat begyndte at snuble over ordene i en forklaring om sit hestestutteri, og hendes advokat spurgte, om de lige skulle holde en pause.

Flere på sociale medier bemærker, at døtrene kigger meget på hinanden, mens de svarer. Nogle tolker det, som at de koordinerer deres svar. Men sådan oplevede Martin Kjær Jensen det ikke.

- Bortset fra det med hestene var det noget, der involverede dem begge, og på den vis synes jeg ikke, det er så usædvanligt, at man lige kigger på sin søster for at se, er det nu også rigtigt, det, jeg siger? Det kan godt udlægges som en koordinering, men jeg synes i virkeligheden ikke, det er så unaturligt. Jeg tænker, at jeg ville gøre det samme, hvis jeg sad ved siden af min bror og skulle snakke om vores familie, siger han.

- Hvad mener du, at dit interview har bidraget med i Saga Britta?

- Jeg tænker, at det har bidraget med et ekstra niveau af vished i forhold til pengene i den her familie og forbruget af penge. Der er ikke længere, hvis der nogensinde har været det, nogen tvivl om, at der er blevet brugt langt, langt, langt flere penge, end man kan tjene på en almindelig kontorløn i det offentlige.

Hele interviewet med døtrene kan ses på Dplay.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere