Martin snydt for 21.000 kr.: Rejsegavekort var værdiløse

Svindler havde købt rejsegavekort med et stjålet kreditkort - og så stod Martin Pedersen med håret i postkassen

Martin Pedersen er en af dem, der er blevet snydt til at købe gavekort, der viste sig at være værdiløse. Privatfoto
Martin Pedersen er en af dem, der er blevet snydt til at købe gavekort, der viste sig at være værdiløse. Privatfoto

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Det passede fuldstændig ind i familiens rejseplaner, da 26-årige Martin Pedersen fra Nordfyn faldt over et godt tilbud på Facebook-siden 'Afbudsrejser / flybilletter / rejse-tilbud / last minute'.

Her solgte en ung mand et rejsegavekort på 10.000 kroner til Spies for højestbydende. Martin Pedersen endte med at give hånd på 6500 kroner og betalte til sælgeren tyske konto, fordi han angiveligt studerede i Tyskland.

Men i stedet for en kærkommen økonomisk håndsrækning til familiens ferie i januar med et vennepar, blev han den seneste i rækken, der er faldet for et udspekuleret svindelnummer.

- Jeg er lidt bitter over mig selv over, at jeg ikke lige gennemskuede det fra starten. Jeg har da også læst om andre, der er faldet i en fælde og tænkt 'hold kæft nogle idioter'. Nu er det sgu mig selv, siger Martin Pedersen.

De fik ellers tilsendt koden til gavekortet og linket til den side hos Spies, hvor man kan tjekke saldoen, før de overførte pengene via IBAN.

- Det virkede, og så forsvandt min skepsis fuldstændig. Vi gik jo direkte ind og betalte depositum for den rejse, vi har bestilt, fortæller Martin Pedersen.

Det var et rejsegavekort som dette, som blev sent til køberne. Koden virkede, når de tjekkede, men senere blev gavekortet annulleret, da det blev opdaget, at de var købt for et stjålet gavekort.
Det var et rejsegavekort som dette, som blev sent til køberne. Koden virkede, når de tjekkede, men senere blev gavekortet annulleret, da det blev opdaget, at de var købt for et stjålet gavekort.
 

Efterfølgende skrev svindleren, at han havde et gavekort mere, hvis han var interesseret, og til sidst endte Martin Pedersen og hans kæreste med at overføre i alt 21.000 kroner for fire Spies-gavekort til en samlet værdi af 40.000 kroner for både dem selv og deres vennepar.

 

Men allerede om morgenen dagen efter begyndte han at ane uråd.

- Jeg læste det hele igennem igen, og så kunne jeg godt se, at det, han skrev om, at det var hans ven, der havde gavekortene, lød mærkeligt. Men jeg var bare for hurtig til at trykke overfør.

- Hvordan reagerede du, da det gik op for dig, at det var svindel?

- Det er mere min kæreste, der er oppe at køre. Hun har to børn, og det er 11000 kroner lige ud af budgettet. Jeg er bare sur og irriteret på ham. Og så betyder det, at jeg skal arbejde en del mere. Men vi skal nok komme ud at rejse. Det skal ikke gå ud over børnene, fastslår han.

Koden virkede, da en kvinde først gik ind og aktiverede gavekortet og tjekkede saldoen. Men gavekortet blev senere annulleret, da det blev opdaget, at købet var foretaget med stjålne kreditkortoplysninger.
Koden virkede, da en kvinde først gik ind og aktiverede gavekortet og tjekkede saldoen. Men gavekortet blev senere annulleret, da det blev opdaget, at købet var foretaget med stjålne kreditkortoplysninger.
 

Han har politianmeldt manden og skrevet en advarsel til andre på Facebook-siden.

Risikerede fødselsdagspenge
Helle Raunsmed fra Nordjylland var klar til at overføre 10.000 kroner for to gavekort på den dobbelte værdi, og sælgeren var meget hjælpsom i forhold til, hvordan hun skulle få overført pengene til udlandet.

- Han var simpelthen så ærlig og hjælpsom. Min mand var godt nok lidt mistroisk og sagde, at 'det er dine fødselsdagspenge', der ryger'. Det lød jo også lige lidt for godt til at være sandt, fortæller Helle Raunsmed, der lige er blevet 50 og havde ønsket sig rejsepenge.

Før hun overførte pengene, fik hendes mand hende til at spørge lidt mere kritisk ind til, hvor han havde gavekortene fra.

Her er et uddrag af hendes samtale med manden:

Da de var i Oslo, opdagede hendes veninde Martin Pedersens advarsel mod manden på Facebook-siden.

- Der var jeg bare glad for, at jeg ikke havde nået at hoppe i fælden. Ellers havde jeg nok været nede i dag (onsdag, red.) og sætte penge ind, siger Helle Raunsmed, der også blev ringet op af manden på Messenger onsdag, der spurgte, om hun havde alle oplysninger om, hvor pengene skulle overføres til - på trods af at han på dette tidspunkt havde slettet sit opslag.

Helle Raunsmed var lige ved at hoppe i fælden, men hendes mand fik vakt hendes skepsis. Før hun nåede at overføre penge, læste hun en advarsel på Facebook. Privatfoto
Helle Raunsmed var lige ved at hoppe i fælden, men hendes mand fik vakt hendes skepsis. Før hun nåede at overføre penge, læste hun en advarsel på Facebook. Privatfoto
 

- Han skal bare stoppes, så der ikke er flere, der falder i fælden. Jeg er bare bange for, at politiet ikke kan gøre noget, når betalingen er sket til udlandet, siger hun.

Efterforskningen af sagen er samlet i politiets nye Landsdækkende Center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK), hvor centerchef Trine Møller bekræfter, at de har fået tre anmeldelser. To fuldbyrdede og et forsøg på svindel.

Hun kalder sagen et klassisk eksempel på, hvorfor LCIK er sat i verden.

– Det går ud over flere borgere, der er spredt rundt i landet, og i og med, at vi får alt ind, kan vi hurtigere se, at der er en sammenhæng, og vi kan lave efterforskningen langt smartere, end vi kunne før, fordi vi behandler det som én sag, siger hun.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra sælgeren.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Spies: Brugte stjålet kreditkort

Kommunikationschef hos Spies Lisbeth Nedergaard bekræfter, at de har været i kontakt med potentielle gæster, der har været udsat for fupnummeret med Spies-gavekort.

– Der har været svindel, og vi har taget kontakt til politiet. Vi afventer deres tilbagemelding, siger hun.

– Som jeg har fået det fortalt, er der tale om en person, der har haft kreditkort, som ikke er hans, som han har brugt til at købe gavekort online til Spies. Set fra vores side var der ikke noget fordækt over det på det tidspunkt, siger kommunikationschefen.

Køb på eget ansvar

Hun fortæller, at der er købt 16 gavekort over tre dage, hvor personen første dag købte et gavekort på et lille beløb og senere et lidt større. Næste dag et mere og resten dagen efter.

– Vi får ikke oplyst kreditkortnumre, så vi har ikke en chance for at se, hvilket kort der er brugt, eller om det er stjålet. Vi får det først at vide, da banken opdager, at der er misbrug, siger hun.

Efter hendes oplysninger er tale om fire forskellige kreditkort.

Hun understreger, at Spies kun har ansvar for et gavekorts gyldighed, hvis det sælges af Spies eller en autoriseret forhandler.

Det fremgår også af deres hjemmeside, hvor der står følgende:

’Vi fraråder ethvert køb af gavekort fra andre end Spies eller en autoriseret forhandler, da vi ikke kan garantere, at gavekortet er gyldigt,’

1 af 2 Her ses opgørelsen over et af gavekortene, der først blev aktiveret med den rette saldo. Men dagen efter blev det annuleret, fordi svindlen blev opdaget.
2 af 2 Martin Pedersen er en af dem, der er blevet snydt til at købe gavekort, der viste sig at være værdiløse. Privatfoto

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere