Maskerede røvere stak af på knallert: Offer snittet i ballen

En kiosk i Husum i udkanten af København er her til aften røvet af to maskerede mænd med en kæmpe kniv. Offer formentlig snittet i ballen

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst).

Politiet jagter lige nu to mænd på en knallert, som har taget flugten efter et røveri af en kiosk i Husum i udkanten af København.

Mændene havde en stor kniv, som de angiveligt brugte til at snitte offeret med, oplyser Københavns Politi.

- Der er to maskerede mænd, som har røvet en kiosk med en kæmpe kniv. Offeret har formentlig fået et overfladisk snitsår i ballen, men det er en smule uvist, siger vagtchef Kristian Aaskov til Ekstra Bladet.

Røveriet fandt sted i en kiosk på Islevhusvej klokken 21.37.

Efter røveriet tog mændene flugten på en knallert.

- De er kørt på knallerten i retning mod Husumtorv, og det er i øjeblikket uvist, om de har fået et udbytte med, siger vagtchefen.

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst).