Maskeret mand affyrede skud: Der var mange mennesker på gaden

Gerningsmanden flygtede efterfølgende i en bil, der holdt og ventede

Politiet efterforsker skyderiet ved en tyrkisk klub på Vesterbro i København. (Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Politiet er i fuld gang med at søge efter spor med hunde på Vesterbro i København, hvor en ukendt gerningsmand affyrede skud søndag aften kort før kl. 22.

Det skete på hjørnet af Abel Cathrines Gade og Victoriagade, hvor der er både beværtninger og hoteller, og mange folk på gaden.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 30. apr. 2017 - kl. 22:10 LIGE NU: Skud på Vesterbro

- Vi har fundet nogle afskudte hylstre og også et enkelt projektil indtil videre, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Rene Jensen.

Foto: Sune Fischer
Foto: Sune Fischer

De er nu i gang med de tekniske undersøgelser og afhøringer af en del vidner, der var til stede for at prøve at stykke et hændelsesforløb sammen.

Ekstra Bladets fotograf har taget billeder af ruden til en tyrkisk klub, hvor der er blevet skudt igennem. Klubben er nabo til ølbaren Mikkeller.

En mand fra klubben fortæller, at de sad fem-seks mand og så fjernsyn i klubben, da der blev skudt. Der er persienner for vinduet, så pistolmanden har ikke kunnet se, hvor han skød, hvis det var der, han sigtede mod.

- Om det er dem, der er målet, det kan jeg ikke sige for nuværende, siger efterforskningslederen.

- Er der tilfældige mennesker, der har været tæt på at blive ramt?

- Der har været mennesker hernede. Men vi har ikke fået meldinger om, at der er nogen, der er blevet ramt. Vi har også hørt på hospitalerne, og de har heller ikke fået nogen ind, siger han.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Ekstra Bladet har talt med vidner på steder, som fortalte, at de var ganske tæt på at komme til skade ved  aftenens skyderi.

En kvinde, der lige havde været inde for at låne toilettet på Restaurant Øl & Brød på Victoriagade, fortæller chokeret, at hun nærmest kunne mærke skuddet.

En mand, der sad på en bænk uden for Mikkeller-ølbaren, fortæller, at hans bukseben blev strejfet af et skud.

Efterforskningslederen kan dog ikke sige på nuværende tidspunkt, om der er uskyldige, der har været så tæt på at blive ramt.

Vidner har forklaret, at gerningsmanden er en maskeret mand, der skyder og efterfølgende kører væk i en bil, hvor der sidder en bag rattet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Rene Jensen fortæller, at det er en episode, som politiet ser på med stor alvor.

- Det er meget alvorligt,  i og med at der er folk på gaden, og der er mange beværtninger og hoteller. Så det er noget, vi ser på med meget stor alvor. Det kunne lige så godt være gået rigtig galt, siger han.

Lars Aslan Rasmussen, der er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og søn af en dansk mor og en kurdisk far, kender den tyrkiske klub, der blev ramt, og har selv været der under valgkampen.

Han vil være overrasket, hvis det er den klub, der er mål for skyderiet.

Folketingspolitiker Lars Aslan Rasmussen kender den tyrkiske klub som et sted, der frekventeres af ældre, kurdiske mænd. Fotos: Stine Bidstrup og Kenneth Meyer
Folketingspolitiker Lars Aslan Rasmussen kender den tyrkiske klub som et sted, der frekventeres af ældre, kurdiske mænd. Fotos: Stine Bidstrup og Kenneth Meyer

- Det overrasker mig, at der er blevet skudt mod den klub. Det er primært ældre, kurdiske mænd, der kommer der. Taxachaffører, der holder pause, og ældre mænd, der sidder og spiller kort. Det ville overraske mig meget, hvis der bliver begået kriminalitet der, siger han og tilføjer, at han heller ikke kender klubben som en politisk forening med markante holdninger.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere