Maskine holder X Factor-Tamam i live: - Vi tror stadig, der er en chance

100 mennesker besøgte søndag Rigshospitalet for at se til den livsfarligt kvæstede kvinde, fortæller hendes storebror

Taman ligger i respirator på Rigshospitalet. (Foto: Privatbillede)
Taman ligger i respirator på Rigshospitalet. (Foto: Privatbillede)

- Vi holder hende i hånden og prøver at tale med hende. Vi tager en dag ad gangen.

Sådan siger Mohamed Kvadrani Abukar, som er storebror til Tamam Kvadrani Abukar, der søndag morgen blev slynget ud af en bil på Køge Bugt Motorvejen.

Storebroren fortæller tidligt mandag morgen til Ekstra Bladet, at situationen er uændret, og at der ikke er tegn til bedring.

- Lægerne mener ikke, at der er noget, man kan gøre, men vi tror stadig, der er en chance. Vi har en samtale med lægerne i dag lidt over klokken 14. Da får vi forhåbentlig noget nyt at vide. Så må vi tage det derfra, lyder det videre.

Hans søster blev verdensberømt i Danmark i 2010, da hun og hendes pigegruppe 8210 var med i liveshowene i musik-programmet X Factor.

Se også: X Factor-deltager i koma: 'Jeg brød sammen'

Mohamed Abukar og resten af Tamams familie håber på et mirakel. (Foto: Anthon Unger)
Mohamed Abukar og resten af Tamams familie håber på et mirakel. (Foto: Anthon Unger)

Skiftes til at våge over hende
Søndag fik hendes familie, som stammer fra Somalia, besked om, at Tamam Kvadrani Abukar var blevet livsfarligt kvæstet i en voldsom trafikulykke på tilkørslen fra Køge Bugt Motorvejen mod Motorring 3, der går til Helsingør.

Politiet mener, at den 26-årige kvinde blev kastet ud af den lille personbil, som hun kørte i sammen med to andre, fordi hun ikke havde sele på.

Siden den tragiske besked har familie og venner valfartet til Rigshospitalet, hvor Tamam Kvadrani Abukar ifølge sin storebror bliver holdt i live af en respirator.

- Familien er samlet. Og i går var der omkring 100 mennesker forbi. Hvis ikke samme antal kommer forbi i dag, så bliver det nok omkring halvdelen, fortæller Mohamed Kvadrani Abukar tidligt mandag morgen fra Rigshospitalet til Ekstra Bladet.

- Jeg er lige ved siden af hende på stuen. Vi skiftes til at våge over hende. Vores far er her på hospitalet og har fået et sted at sove lidt. Han skal op nu.

Se også: X Factor-deltager kæmper for sit liv: I koma efter ulykke

En anelse kaos
Tamam Kvadrani Abukar har syv søskende - tre søstre og fire brødre.

Mohamed Kvadrani Abukar fortæller, at de mange besøg til hans søster søndag skabte en anelse kaos:

- Der er lidt kaos med hensyn til pladsen, når der kommer så mange forbi for at se, hvordan hun har det og hilse farvel.

Kvinden havde formentlig ikke sele på i bilen (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 8. maj. 2016 - kl. 07:32 Kvinde kastet ud af bil ved motorvej

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere