Maskinpistol fundet i guitartaske: Kan du hjælpe?

Vestegnens Politi har fundet en skarpladt maskinpistol i en guitartaske. Nu søger politiet efter vidner

Her ses maskinpistolen, der nu er i politiets varetægt. Foto: Vestegnens Politi
Her ses maskinpistolen, der nu er i politiets varetægt. Foto: Vestegnens Politi

En årvågen borger hørte nogle 'knald' på Vestvolden ved Rødovre Parkvej.

Det fik ham til at kontakte politiet, da han mente, at de måske kunne bruge oplysninger til noget.

Det fik Vestegnens Politi til at gennemsøge området ved motorvejen tæt på Vestvolden med politihunde. Det gav pote, da der var en årsag til de mange 'knald' i området.

Her fandt man en guitartaske under nogle blade, der gemte på en skarpladt maskinpistol med fire magasiner, hvor det ene var ladt med 12 skud.

Politiet søger nu efter vidner.

- Selv små oplysninger fra borgerne kan være betydningsfulde for politiet, og vi tager fundet ganske alvorligt og håber, den videre efterforskning fører til identifikation af den eller de personer, som har skjult våbnet i området, siger efterforskningsleder Espen Godiksen.

Maskinpistolen er nu overdraget til Særlig Efterforskning Øst (SEØ), der er en efterforskningsenhed, der bekæmper kompleks og organiseret kriminalitet i Østdanmark.

- Har nogen set eller hørt noget mistænkeligt på Vestvolden nær motorvejen inden for de seneste dage, så hører vi meget gerne om det. Det gør vi også, hvis nogen i øvrigt har viden om maskinpistolen eller guitartasken, siger Søren Godiksen.

Vestegnes Politi kan kontaktes på telefon 4386 1448 døgnet rundt.