Masse-krænkelser til svensk festival for unge

Festivallen Putte i Parken i den svenske by Karlstad er blevet skæmmet af et tocifret antal anmeldelser om seksuelt overgreb

Unge er i denne weekend samlet til den gratis festival Putte i Parken i Karlstad. Foto: PR
Unge er i denne weekend samlet til den gratis festival Putte i Parken i Karlstad. Foto: PR

Helt unge pige - nogle under 15 år - er blevet udsat for seksuelle krænkelser til den svenske festival Putte i Parken i Karlstad i denne weekend.

Politiet i Värmland fortæller til svenske Aftonbladet, at man indtil videre har modtaget 11 anmeldelser, men at det muligvis kun er toppen af isbjerget.

- Vi forventer, at der kommer en del flere steder sager i løbet af dagen, siger politiets vagthavende i Värmland, Per-Arne Eriksson, til avisen.

Den vagthavende fortæller, at fremgangsmåden har været den samme i alle tilfældene.

- Pigerne beskriver det som, at en gruppe af unge drenge har omringet dem. De lister sig rundt og finder ofre, som de forsøger at befamle og kysse. Det er svært for os at opdage, når vi er på en plads, der er så trang, forklarer politiets vagthavende i Värmland og siger, at flere af anmeldelserne omhandler flere ofre.

Ingen af de forurettede piger har fået fysiske skader.

- Men flere er naturligvis chokerede, siger Per-Arne Eriksson.

Fredag aften pågreb to formodede krænkere, der dog er blevet løsladt igen, men er blevet bortvist fra festivalpladsen.

- De anholdte var uledsagede flygtningebørn, der er blevet hentet af medarbejdere fra deres flygtningehjem, siger han.

To voldtægter
En anden svensk festival er også blevet skæmmet af voldsomme episoder. På Bråvallafestivalen er der nemlig kommet fire anmeldelser.

En mand blev fredag anholdt for denne ene af voldtægterne, der angiveligt skulle have fundet sted under festivalen med det amerikanske rockband Tenacious D.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen