Massegrav i dansk zoo: Familie fandt døde dyr i bunke

Et uhyggeligt fund har nu betydet, at Zoopark i Næstved er blevet politianmeldt: Familie fandt døde dyr i massegrav

Zoopark Sydsjælland ligger lidt uden for Næstved. Foto: Google Maps
Zoopark Sydsjælland ligger lidt uden for Næstved. Foto: Google Maps

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

En dansk families skræmmende fund har nu betydet, at Zoopark Sydsjælland i Næstved er blevet politianmeldt.

Det skriver Sjællandske.

Avisen er kommet i besiddelse af en række billeder, der viser døde dyr i en massegrav. Billederne er taget i Zoopark i Næstved, og de har nu ført til, at Fødevarestyrelsen har anmeldt den zoologiske have til politiet.

Det skyldes, at det er ulovligt, at begrave døde dyr i egen kirkegård eller baghave.

Det er uvist, hvor mange døde dyr, der er tale om, men ifølge vedkommende der fandt graven er der tale om mere end 5-6 dyr.

Ifølge SN nægtede direktør for Sydsjælland Zoopark, Spoocky S. Lambert, at massegraven eksisterede, men pludselig kom han i tanke om det, da han fik vist billederne.

- Det, vi har gjort, er, at vi har gravet nogle døde dyr ned for at få gjort forrådnelsestiden kortere. Det gjorde vi, så vi kunne få kød og sener væk og dermed bruge knoglerne til skolebrug, siger Spoocky S. Lambert til SN.

Direktøren har nu selv taget kontakt til Fødevarestyrelsen, men ønsker ikke at oplyse, hvilke dyr og hvor mange, der er blevet begravet

Ifølge loven er det lovligt at begrave kæledyr og andre smådyr i haven, mens produktionsdyr er ulovlige at begrave.

Strafferammen er bøde eller fængsel på op mod fire måneder.

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen