Masseslagsmål efter demonstration: Stort politiopbud

Demonstration imod Erdogan-regeringen i Tyrkiet udartede sig dramatisk

Politiet har anholdt to personer efter optøjer i Vesterbrogade. Foto: Per Mathiessen
Politiet har anholdt to personer efter optøjer i Vesterbrogade. Foto: Per Mathiessen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Københavns Politi er lørdag eftermiddag massivt til stede i området mellem Rådhuspladsen og Vesterbro Torv efter melding om slagsmål med slagvåben.

Det oplyser vagtchef Henrik Moll til Ekstra Bladet.

Slagsmålet er begyndt umiddelbart efter demonstrationen 'Afrin er ikke alene' på Rådhuspladsen, hvor en prokurdisk bevægelse demonstrerede mod Erdogan-styret i Tyrkiet.

Ifølge vidner, som Ekstra Bladet har været i dialog med, blev en gruppe fra demonstrationen angrebet lige før Vesterbro Torv.

- 6-8 personer gik til angreb med køller og hammere, siger et vidne til Ekstra Bladet.

De oplysninger har Københavns Politi også fået.

- VI har fået melding om, at der er anvendt slagvåben. Det er noget, vi er ved at undersøge, siger Henrik Moll.

- Lige nu er vi ikke helt sikre på, hvem der er med i slagsmålet, siger Henrik Moll.

Der er også ambulancer på stedet.

Arrangør af demonstrationen, Saime Bilen, siger til Ekstra Bladet, at hun er rystet.

- Vi holdt en stille og rolig demonstration. Så skulle vi bare hjem, og så bliver en af grupperne fra demonstrationen angrebet, siger hun.

Klokken 17 oplyser poltiiet, at der er to anholdte efter urolighederne.

- Vi er stadig dernede for at finde ud af, hvad der er op og ned, siger Henrik Moll til Ekstra Bladet.

Han kan endnu ikke fortælle, hvad de to anholdte er sigtet for.

Omkring 25 personer har ifølge politiet været med i slagsmålet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere