Masseslagsmål med 100 mennesker: Slagsbrødre løsladt

 

Se video fra området, hvor masseslagsmålet fandt sted. (Video: Localeyes)

Ved du noget? Har du set noget? Eller har du billeder? Send os en mail på 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)

Det kom ikke bag på politiet, da hele fire politikredse - Fyns Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Vestegnens Politi og Sydsjællands og Lolland Falsters Politi - i går blev kaldt ud til en kæmpemæssigt slagsmål i Korsør.

Op mod 100 personer fra to rivaliserende grupperinger slog på tæven - blandt andet med slagvåben - før de blev brudt op.

Der er tale om to indvandrergrupperinger. Nordby-gruppen fra Slagelse og en gruppe fra Motalavej i Korsør. De to grupper havde de seneste dage været oppe at toppes, og mandag aften kulminerede det hele i ét stort masseslagsmål.

Baggrunden for konflikten er man dog ikke helt klar over, fortæller Sydsjællands og Lolland Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- De kan ikke rigtig enes om et eller andet. Det er noget, der har stået på i et stykke tid, og så er det åbenbart blusset op her de senere dage.

- Vi ved ikke, hvad der ligger til grund for konflikten. Det er ikke ligefrem et miljø, der er så meddelsomt i forhold til, hvor skoen trykker. Der er tale om grupperinger af anden etnisk oprindelse, som kommer fra særligt udsatte boligområder, som vi også har en særlig fokus på i dagligdagen, siger vagtchef Ole Hald, der ikke har fået nogen meldinger om tilskadekomne, på trods af at der blev brugt slagvåben.

Det var her på Motalavej i Korsør, at masseslagsmålet fandt sted (Foto: Google) 112 - 7. sep. 2015 - kl. 20:05 Kæmpe masseslagsmål: Op mod 100 røg i totterne på hinanden

I alt seks blev anholdt i går aftes. De er igen løsladt, og ingen andre er blevet anholdt.

- Vi har ikke anholdt flere end de seks, vi frihedsberøvede i går aftes. De blev fjernet fra gadebilledet i et forsøg på at få genskabt roen. Der var en enkelt af dem, der blev fundet med en lille smule hash, og det blev han sigtet for. Men alle de sigtede er løsladt igen, siger vagtchefen.

- Er det her en konflikt, I forventer vil fortsætte?

- Det kan vi ikke vide, men man kan ikke udelukke, at der vil ske noget igen. Vi forsøger med vores lokale folk, der har et indgående kendskab til konflikten, at få det løst til fælles bedste, fortæller Ole Hald.

Ved du noget? Har du set noget? Eller har du billeder? Send os en mail på 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)