Masseslagsmål på dansk asylskole

Mellem 10 og 20 unge asylansøgere røg onsdag i totterne på hinanden på en asylskole. En måtte på hospitalet

Ved du noget eller har du billeder? Kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller sms/mma på 1224 (alm. takst)

En konflikt mellem gruppe asylansøgere på Longelse Asylskole i Rudkøbing på Langeland udviklede sig onsdag til et masseslagsmål.

Det oplyser Fyns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi får en melding om, at der er noget tumult mellem to grupperinger, men da vi kommer derud er der nogenlunde ro på, siger Gert Petersen fra Fyns Politi til Ekstra Bladet.

Ifølge vicepolitikommissæren var der på et tidspunkt mellem 10-20 personer involveret i slagsmålet.

En 17-årig mand blev efterfølgende anholdt og sigtet for at have stukket en anden unge mand med en plastikgaffel under øjet samt at have sparket sit offer, mens han lå ned.

Den 21-årige måtte efter overfaldet køres en tur på Svendborg Sygehus, hvor han blev syet med et par sting.

Politiet fik anmeldelsen klokken 12.48

Høj musik
Ifølge Gert Petersen er det en gruppe iranere og irakere, der er kommet op og slås.

- Baggrunden for konflikten er ifølge vores oplysninger, at der er blevet spillet noget høj musik i den ene gruppering. Det fik den anden gruppe til at henvende sig, og så begyndte de at bokse lidt, siger Gert Petersen til Ekstra Bladet.

Politiet er stadig i gang med at undersøge sagen for at finde ud af, om flere personer skal sigtes. Indtil videre er den anholdt blevet løsladt, men han er fortsat sigtet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere