Masseslagsmål ved station: Mand ramt af kniv

Mandag aften er politiet talstærkt til stede på Brønderslev Station, efter et gruppeslagsmål, hvor en mand er blevet ramt af en kniv

En mand er blevet ramt af en kniv ved et slagsmål på Banegårdspladsen ved Brønderslev Station i Nordjylland mandag aften.

Det fortæller Karsten Højrup Kristensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

- Der er seks-syv personer, der ser ud som om, at de er i slagsmål. Der bliver sendt patruljer derop, og da vi kommer derop, er de ikke tilstede, men vi finder dem i nærheden, oplyser han.

- En person er kommet til skade har fået rift på hage efter knivstik, tilføjer vagtchefen.

Flere personer er tilbageholdt efter slagsmålet, men politiet leder stadig efter involverede på og omkring stationen.

Et øjenvidne, der netop var stået af toget, siger til Ekstra Bladet, at i hvert fald fem politibiler er på stedet .

- Det var som om, at de helst ikke ville have, at vi var der. De gik inde på stationen med deres hunde, fortæller han.

Om de tilbageholdte allerede er kendt af politiet, vil vagtchefen ikke uddybe.

- Det er ikke rocker-banderelateret, men personerne har kendskab til hinanden og har mødtes tidligere på dagen, siger han dog.

Kort efter slagsmålet blev togdriften standset, men den er oppe og køre igen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere