Massiv bevogtning af 22-årig i sag om drabsforsøg på 17 personer

Anklager: Ung nordjyde så halshugninger og blodig sex-tortur på video inden overfald på nabo

Overfaldet på en 24-årig kvindelig beboer her på kollegiet i Stormgade i Aalborg førte til anholdelsen af den 22-årige mand, der i følge anklageskriftet havde planer om at dræbe og/eller voldtage yderligere 16 personer. Manden er så farlig, skønner politiet, at der skal otte politifolk til at bevogte ham. (Foto: René Schütze)
Overfaldet på en 24-årig kvindelig beboer her på kollegiet i Stormgade i Aalborg førte til anholdelsen af den 22-årige mand, der i følge anklageskriftet havde planer om at dræbe og/eller voldtage yderligere 16 personer. Manden er så farlig, skønner politiet, at der skal otte politifolk til at bevogte ham. (Foto: René Schütze)

En række meget blodige og voldsomme videoer med halshugninger og bestialsk sex-tortur af kvinder kan have inspireret en 22-årig mand til et brutalt overfald på en kvindelig nabo på et kollegium i Stormgade i Aalborg 2. januar i år.

Det er anklager Dorthe Lysgaards teori om den unge nordjydes motiv til overfaldet, som i øjeblikket behandles ved et nævningeting i Aalborg.

Anholdelsen og en ransagning af den sigtedes bopæl afslørede i følge politiet en detaljeret plan om drab og voldtægter af i alt 17 personer i Nordjylland - herunder politidirektør Anne Marie Roum Svendsen og to af hendes børn.

Tidligere styrkeløfter
Den 22-årige AR, der under sagen har ændret sit navn, er tidligere styrkeløfter og stadig i god form. Politiet mener, han er så farlig, at der i retten sat ikke færre end otte politifolk af til bevogtning.

Han har erkendt overfaldet på den 24-årige nabo på kollegiet. Han medbragte en økse, skruetrækkere, bred pakketape og elektrikerstrips, som han bandt hendes tommelfingre sammen med efter at have slået hende bevidstløs.

Men han afviser at have planlagt at overfalde de øvrige 16 personer på navnelisten fra hans lejlighed.

I politiets øjne ser sagen derimod helt anderledes ud. Her har man med anholdelsen af den 22-årige bogstaveligt talt kvalt en seriekriminel voldspsykopats vanvittige planer, inden han nåede at føre dem ud i livet.

Nød at se blodige videoer
Afhøringen af AR, der begyndte i mandags, har i dag afsløret, at har har en aggressiv personlighed og førhen et stort hash- og kokainforbrug. På hans computer har politiet fundet talrige snuff-videoer med ægte halshugninger og brutale, seksuelle mishandlinger af kvinder.

- Jeg kunne godt lide at se film, hvor folk dør. For mig var det ikke porno, men gyserfilm, sagde han.

- Blev du seksuelt opstemt af at se folk få hovedet hugget af?

- Nej, selvfølgelig ikke, det siger sig selv. Jeg har ikke seksuel nydelse ved at se nogen få halsen skåret over.

- Men behovet for at se voldsomme videoer er det noget nyt, spurgte forsvarer Charlotte Møller Larsen.

- Ja, det er vokset i takt med mit hashforbrug.

Skrev manifest om at dræbe
Under dagens afhøring er det kommet frem, at den 22-årige har nedskrevet et såkaldt manifest, hvor han gør sig tanker om at slå ihjel og udsætte personer i sin omgangskreds for brutal vold og seksuelle overgreb.

'Hvorfor har jeg lyst til at slå ihjel? Mine dæmoner ligger lige under overfladen. Min personlighed har mange lag', står der blandt andet i manifestet.

- Men det er ren fiktion om min egen historie. Jeg har ikke lyst til at være led ved andre, sagde han.

Sagen fortsætter over syv retsdage de næste uger. Der forventes dom 4. december.

Se også: Politichef på liste over mulige sexofre

Det grove sex-overfald, der afslørede en potentiel serie-voldtægtsmand eller måske serie-morder, fandt sted i denne ejendom i Aalborg. (Foto: René Schütze) 112 - 24. aug. 2018 - kl. 17:19 Tiltalt for at ville voldtage og dræbe 17 personer: Her er hans forklaring

1 af 2 På den 22-årige mands dødsliste stod navnet på nordjydernes politidirektør Anne Marie Roum Svendsen og to af hendes børn. Af habilitetsårsager er sagen derfor blevet efterforsket af Østjyllands Politi
2 af 2 Overfaldet på en 24-årig kvindelig beboer her på kollegiet i Stormgade i Aalborg førte til anholdelsen af den 22-årige mand, der i følge anklageskriftet havde planer om at dræbe og/eller voldtage yderligere 16 personer. Manden er så farlig, skønner politiet, at der skal otte politifolk til at bevogte ham. (Foto: René Schütze)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere