Massiv kø på motorvej

Kødannelsen sker efter et uheld tidligere på eftermiddagen, fortæller politiet

Opdateret klokken 17.25: Kødannelsen er opløst igen, og trafikken glider normalt.

Mandag eftermiddag skal trafikanter væbne sig med tålmodighed, hvis de kører på Køge Bugt Motorvejen i sydgående retning.

Et uheld mellem Solrød og Lellinge er skyld i stor kødannelse, skriver Vejdirektoratet på Twitter.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Midt- og Vestsjællands Politi. Her oplyser vagtchefen, at de involverede parter i uheldet er sluppet uden større personskader.

- Det har ikke været alvorligt, lyder det fra Henrik Olesen.

Tidligere på eftermiddagen blev trafikken afledt ved afkørlsen ved Lellinge, men motorvejen er klokken 17 helt åben igen.

Det forventes først, at trafikken igen glider normalt på den anden side af myldretiden, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Opdateres ...

Skærm

Hent flere
Hent flere