Massiv menneskejagt i USA: Politimand skudt ned

Politimanden Charles Gliniewicz blev dræbt få uger før, han skulle på pension

Charles Gliniewicz, 52, var kendt for sit crewcut og gik under øgenavnet G.I. Joe. Han blev dræbt, da han eftersatte tre mænd. (Foto: AP)
Charles Gliniewicz, 52, var kendt for sit crewcut og gik under øgenavnet G.I. Joe. Han blev dræbt, da han eftersatte tre mænd. (Foto: AP)

Efter mere end 30 år som politimand i staten Illinois, USA, var Charles Gliniewicz kun få uger fra at gå på pension.

Men planerne blev aldrig til noget for den 52-årige far til fire, der var kendt for sin kortklippede frisure og gik under øgenavnet G.I. Joe.

Gliniewicz blev dræbt tirsdag morgen, da han efterfulgte tre personer til fods i et naturområde ved Fox Lake.

Lige siden har store politistyrker ledt efter tre mistænkte mænd - formentlig to hvide og en sort - men uden held.

– Vi står på bar bund, erkender politichef George Filenko på et pressemøde onsdag.

Flere end 100 betjente har finkæmmet området omkring Fox Lake, hvor deres kollega blev dræbt. (Foto: AP)
Flere end 100 betjente har finkæmmet området omkring Fox Lake, hvor deres kollega blev dræbt. (Foto: AP)

Tre mænd, som ikke er nærmere identificerede, jages for drabet. (Foto: AP)
Tre mænd, som ikke er nærmere identificerede, jages for drabet. (Foto: AP)
 

Charles Gliniewicz' kone, Mel, ved en mindehøjtidelighed. (Foto: AP)
Charles Gliniewicz' kone, Mel, ved en mindehøjtidelighed. (Foto: AP)

Gliniewicz var på vej på arbejde tidligt tirsdag, da han bemærkede tre mistænkelige mænd, som han derefter eftersatte i løb ud over en mark.

Han nåede over radioen at bede om assistance, inden han blev skudt. En patruljevogn, der kort efter ankom til stedet, fandt ham dødeligt såret af et skud.

George Filenko afviser, at Gliniewicz skulle være blevet lokket i baghold eller være offer for et målrettet drab. Han lover, at jagten på de tre personer fortsætter.

– Vi mener, at vi har gjort et omhyggeligt job, men vi ved, at der har været sager, hvor mistænkte har undsluppet eller holdt sig skjult. Så alt er muligt, siger Filenko.

Beboerne viser deres sympati og støtte. (Foto: AP)
Beboerne viser deres sympati og støtte. (Foto: AP)

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

Drabet har oprørt USA, og ifølge avisen Daily Herald er Gliniewicz' familie og venner i chok og sorg.

– Han var en fantastisk politimand. Han var utrolig dedikeret til politikorpset, sige Karla Zander, der har kendt Gliniewicz i syv år.

Sent onsdag blev der holdt en mindehøjtidelighed for den dræbte politimand Flere hundrede lokale mødte frem med lys og bannere, der udtrykte taknemmelighed og støtte til politiet.

– Vi ønskede at vise vores støtte, siger 11-årige Takoa Thomas, der sammen med sin mor havde et skilt med teksten 'Cops' lives matter. RIP GI Joe.'