Massiv udrykning til masseslagsmål

Der har været et masseslagsmål i Valby - politiet er på stedet

Ifølge et øjenvidne lød der et højt knald, hvorefter folk flygtede. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Tre personer er blevet kørt ned i forbindelse med et masseslagsmål i Valby søndag aften. Et øjenvidne fortæller, at han så 30-50 mennesker deltage i slagsmålet.

Vicepolitikommissær Rasmus Agerskov Schultz bekræfter, at der har været en påkørsel i forbindelse med et masseslagsmål.

- Jeg kan oplyse, at vi fik en anmeldelse klokken 19.59. Da vi ankommer derude, kan vi se, at der har været gang i den. Vi kan konstatere, at tre personer er blevet påkørt af en bil i forbindelse med det her slagsmål. To af dem er bragt på Rigshospitalet, siger han til Ekstra Bladet og tilføjer, at de er uden for livsfare.

Vicepolitikommissæren fortæller desuden, at de har anholdt en person i forbindelse med slagsmålet. Han kan dog ikke oplyse, hvorvidt det er føreren af bilen.

Politiet har anholdt en person i forbindelse med slagsmålet. De kan hverken be- eller afkræfte, om der har været våben involveret. Foto: Mathias Øgendahl/presse-fotos.dk
Politiet har anholdt en person i forbindelse med slagsmålet. De kan hverken be- eller afkræfte, om der har været våben involveret. Foto: Mathias Øgendahl/presse-fotos.dk

Der lød et knald
Ifølge øjenvidnet, der kom cyklende forbi det store slagsmål, lyder der et højt knald, hvorefter både tilskuere og slagsbrødre flygter fra stedet.

- Der lyder et ordentligt knald, og så begynder alle tilskuere og folk i slagsmålet at løbe. Da jeg kommer forbi på tilbagevejen, er der ankommet omkring fem patruljevogne og to ambulancer, siger han.

Vicepolitikommissæren kan hverken be- eller afkræfte, om der har været våben involveret i slagsmålet. Slagsmålet er foregået lige ved Ålholm Skole.

To af de tre påkørte er hastet til Rigshospitalet. Foto: Kenneth Meyer
To af de tre påkørte er hastet til Rigshospitalet. Foto: Kenneth Meyer

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at der er et massivt politiopbud.

- Der afgået tre ambulancer her fra stedet med udrykning. Der er massivt med politi til stede, hvor der lige nu er seks patruljevogne, en indsatsleder, motorcykler, og der er ankommet en efterforsker, siger han.

Politiet kan ikke be- eller afkræfte, om den anholdte er føreren af bilen. Foto: Kenneth Meyer
Politiet kan ikke be- eller afkræfte, om den anholdte er føreren af bilen. Foto: Kenneth Meyer

DNA-dragt
Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er en person blevet iklædt en såkaldt DNA-dragt, som skal sikre bevismateriale.

- Han får ikke håndjern på, da han bliver ført over i politibilen. Han bliver højst sandsynligt kørt afsted om lidt. Der er en syv-otte politibiler på stedet, siger han.

Ifølge et øjenvidne lød der et højt knald, hvorefter folk flygtede. Foto: Mathias Øgendahl / PRESSE-FOTOS.DK
Ifølge et øjenvidne lød der et højt knald, hvorefter folk flygtede. Foto: Mathias Øgendahl / PRESSE-FOTOS.DK
 

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere