Massive skader i palæ efter brand

Trafikken glider atter i og omkring Stormgade 10, som i går blev raseret af en voldsom brand

Ekstra Bladet var på stedet og talt med brandvæsnets pressetalsmand. Hør mere her

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Godt et døgn efter at flammerne raserede store dele af det historiske Holsteins Palæ i indre København er branden nu slukket.

- Vores indsatsleder forlod stedet klokken halv et i nat, og så har vi haft fire brandvagter på hele natten, som skulle sørge for, at det hele ikke blussede op igen, siger Kristian Næsted, operationschef i Hovedstadens Beredskab (tidligere Københavns Brandvæsen, red.), tidligt tirsdag morgen til Ekstra Bladet.

De omfattende skader i bygningen forhindrer indtil videre politiets brandteknikere at gå ind i ejendommen for at undersøge årsagen til branden, der hærgede mandagen igennem og lammede trafikken i og omkring Stormgade.

Trafikken glider tirsdag morgen igen.

Risiko for kollaps
Hovedstadens Beredskab havde mandag eftermiddag omkring 30 brandfolk på stedet - blandt dem var specialtjenesten, som kan sørge for at skære etageadskillelser op og slukke i selve etageadskillelserne.

Og det er netop etageadskillelserne, der udgør et problem og sikkerhedsrisiko tirsdag morgen:

- Der har været gennembrand i flere etager. Etageadskillelsen er meget påvirket, og dele af bygningen kan man ikke bevæge sig i, før der er sket afstivning. Der er ingen risiko for, at bygningen kollapser lige nu, men hvis etageadskillelsen ryger, kan ydervæggene også ryge, siger Kristian Næsted.

Holsteins Palæ på Stormgade i København. (POLFOTO) 112 - 14. mar. 2016 - kl. 11:48 Historisk palæ i brand: Kom indenfor i luksuslejlighederne

Artiklen fortsætter under billedet...

Branden er formentlig begyndt i kælderen eller stueetagen. 
(Foto: Kenneth Meyer) 112 - 14. mar. 2016 - kl. 07:04 Jaget ud af brand: Nabo inviterede på kaffe

Tre etageadskillelser i baghuset til Stormgade 10 er værst ramt:

- Der skal ske genopbygning af nærmest hele bygningen.

Se billederne fra branden her. (Foto: Kenneth Meyer)

Rigtig lang tid
Holsteins Palæ var ved brandens begyndelse under renovering, og de historiske gemakker skal efter planen udgøre luksuslejligheder.

- Det kommer til at tage rigtig lang tid. Det er et større oprydningsarbejde - især i de dele af huset, der er svært brandpåvirket, vurderer Kristian Næsted.

Han tilføjer, at følgeskadebekæmpelsen, når brandvæsnet vurderer, at brandslukningen er fuldt ud gennemført, kan begynde sin besigtigelse af skaderne.

- I nogle af lejlighederne er der kun tale om røg, så her skal ske bekæmpelse af sundhedsskadelig røg.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den centrale vagtleder ved Københavns Politi Henrik Brix har i skrivende stund ikke noget konkret bud på, hvornår politiets brandafdeling går i gang med at undersøge brandtomten:

- Det bliver, når nogle ingeniører skønner, at det er sikkert for dem at gå derind, siger han til Ekstra Bladet.

Hovedstadens Beredskab sender i løbet af tirsdag morgen seks brandfolk til Stormgade, som også indsatslederen aflægger et besøg.

(Foto: Kenneth Meyer) 112 - 14. mar. 2016 - kl. 05:52 LIGE NU: Historisk palæ i flammer - kraftig røgudvikling

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

1 af 2 Holsteins Palæ på Stormgade i København. (POLFOTO)
2 af 2 Brandvæsnets røgdykkere arbejder benhårdt på at få slukket branden i bygningen, der er truet af sammenstyrtning. (Foto: POLFOTO)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere