Massivt politiopbud efter skud: Bil smadret - stor afspærring

Københavns Vestegns Politi er til stede i Herlev, hvor der er blevet skudt mod en bil

Der er tirsdag aften blevet skudt mod en bil på Herlev Hovedgade. Foto: Kenneth Meyer
Der er tirsdag aften blevet skudt mod en bil på Herlev Hovedgade. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Københavns Vestegns Politi er tirsdag aften massivt til stede i Herlev.

Det fortæller Ekstra Bladets mand på stedet. Og det fortæller flere vidner.

Der er masser af politi i krydset Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej. Der er også afspærringer i flere kryds.

- En bil er kørt galt og har ramt en lysmast, siger Ekstra Bladets mand på stedet.

- Den holder på vejen og er smadret.

Vidner på stedet taler om, at der er hørt skud.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

- Der ligger vragdele fra lysmasten og bilen i hele krydset Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej, siger et vidne til Ekstra Bladet.

Vagtchef Thomas Mejborn fra Københavns Vestegns Politi bekræfter over for Ekstra Bladet, at politiet er til stede i Herlev.

- Vi kan bekræfte, at der er skudt mod en bil klokken 21.25, siger han til Ekstra Bladet.

I hvert fald fire patronhylstre ligger i krydset og er blevet fundet af politiet. Foto: Kenneth Meyer
I hvert fald fire patronhylstre ligger i krydset og er blevet fundet af politiet. Foto: Kenneth Meyer
 

Politiet formoder ikke, at nogen er blevet ramt af skuddene.

- Vi er ude for at lave undersøgelser af gerningsstedet, siger Thomas Mejborn videre.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at politiet har fundet i hvert fald fire patronhylstre, som ligger i krydset Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej tæt på den forulykkede bil.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Politiet har afhørt manden i den bil, som der er blevet skudt imod. Men der er ikke oplysninger om, at det skulle være lykkedes at pågribe gerningsmanden.

Ifølge politiets oplysninger kørte gerningsmanden eller -mændene i en mørk bil væk fra gerningsstedet.

Politiet vil derfor gerne tale med vidner, der måtte have set skudepisoden eller den mørke bil, der kørte mod syd ad Herlev Ringvej omkring klokken 21.25.

Har man oplysninger i sagen, eller har man set eller hørt noget, kan politiet kontaktes på tlf.: 114.

Opdateres...