McDonalds-personale slået ned: Kunde fik forkert ordre

En forkert ordre fik angiveligt en amerikansk kvinde til at se sort

Begrebet 'hangry' er relativt nyt og en sammentrækning af det engelske hungry og angry. Som det ligger i ordet er det en betegnelse for den irritation og vrede, de fleste mennesker før eller siden må have oplevet i forbindelse med sult.

Om det var tilfældet for en amerikansk kvinde, eller om hun bare har et voldsomt temperament, skal være usagt.

For nyligt offentliggjorde politiet i Glendale optagelser fra en lokal McDonald's.

I videoen kan man se en kvinde stå ved kassen og brokke sig. Da de ikke får løst konflikten, vælger kvinden at gå ind bag disken til ekspedienten og herefter slå og skubbe hende ind i frituregryden.

Kvinden er stadig på fri fod. Politiet har udlovet en dusør til den, der kan hjælpe med oplysninger om kvinden, der figurerer tydeligt på overvågningsbillederne.

Du kan se kvindens vanvittige opførsel øverst i artiklen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere