Med knive og køller: 17 mand bag tremmer

Politiet har fået opretholdt anholdelsen af de 17 mand, der fredag blev anholdt med knive og køller

Stor politiaktion i Nordsjælland, hvor politiet har anholdt 17 personer. Video: Presse-fotos.dk

Med knive og køller blev 17 mand fredag anholdt, og lørdag oplyser Nordsjællands Politi, at de forbliver bag tremmer weekenden over.

På Twitter lyder det:

'Resultatet af grundlovsforhørene blev, at anholdelsen af de 17 mænd opretholdes i 3x24 timer, mens vi foretager en række efterforskningsskridt i sagen. Vi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.'

Tidligere i dag kunne Ekstra Bladet fortælle, at der formentlig er tale om folk med tilknytning til Satudarah.

112 - 27. apr. 2019 - kl. 12:24 Kilder: 17 anholdte var rockere på voldstogt

De anholdte er i alderen 19 til 33 år. De blev anholdt i Haldor Topsøe Park i Frederikssund.

Det skete fredag aften klokken 18.45.

Politiet standsede tre biler, som de 17 mænd kom kørende i. Da politiet ransagede bilerne, fandt politiet flere knive og slagvåben, som mændene var i besiddelse af.

112 - 27. apr. 2019 - kl. 10:53 Politi: 17 anholdte mænd ville begå farlige overfald

Mændene, der var kørende i tre biler, var bevæbnet med køller, knive og knojern. Flokken sigtes for forsøg på grov vold, hvilket indikerer, at bevæbningen ikke blot var til for syns skyld, men at faktisk havde som mål at anvende slag- og stikvåben imod en fjende.

Hvilken fjende, der er tale om, og hvorfor det pågældende fjendebillede skulle have tæsk, har politiet ikke ønsket at uddybe.

Politiet var massivt til stede ved anholdelsen af de 17 mænd. Foto: Mathias Øgendahl 112 - 26. apr. 2019 - kl. 20:27 17 mænd anholdt med knive og slagvåben

- De er under mistanke for at være en del af et organiseret kriminelt netværk og sigtet for at have til hensigt at samle sig med det formål at udøve vold og grov vold mod en anden gruppering, siger Lau Lauritzen, vicepolitiinspektør og efterforskningsleder i Nordsjællands Politi.

Skærm

Hent flere
Hent flere