Medbragte lilla knive: Her er London-terroristernes våben

Knive og molotov-cocktails er blandt udstyret, som tre islamister medbragte ved terrorangreb i London

Se billederne - og hør lederen af Scotland Yards antiterrorenhed, Dean Haydon, fortælle mere her (Video: AP)

En kassebil, hvor vægten var øget med grus, knive med lilla blade og molotov-cocktails var blandt London-terroristernes udstyr, da de om aftenen 3. juni gennemførte deres angreb i London.

Politiet har netop offentliggjort billeder af udstyret, som de tre islamister brugte.

Se også: Mor til London-terrorist skammer sig: Han ringede og sagde farvel

De tre mænd, der sidste lørdag dræbte otte mennesker i det centrale London, forsøgte at leje en lastbil på 7,5 ton inden angrebet.

Det oplyser det britiske politi ifølge BBC og Sky News.

Artiklen fortsætter under billederne

Det var denne kassevogn, som de tre angribere var kørende i, da de 3. juni gennemførte deres terroraktion.
Det var denne kassevogn, som de tre angribere var kørende i, da de 3. juni gennemførte deres terroraktion.

 
Politiet i London har offentliggjort dette kort over terrorangrebet.
Politiet i London har offentliggjort dette kort over terrorangrebet.

Det var ifølge politiet gruppens leder, Khurum Butt, der forsøgte at leje lastbilen før angrebet. Det mislykkedes dog, da Butts betaling ikke kunne godkendes af udlejningsfirmaet.

I stedet lejede de tre mænd en mindre varebil og fyldte den med grus - sandsynligvis for at øge vægten og dermed gøre mere skade.

Se også: Christine døde i armene på sin forlovede: Her er ofrene for London-terror

De tre mænd brugte bilen til at pløje ind i tilfældige mennesker på London Bridge, før de sprang ud af bilen og gik amok med knive mod en menneskemængde ved Borough Market.

Artiklen fortsætter under billederne

Et billede af en af de knive, som de tre terrorister brugte til at stikke tilfældige personer med under angrebet.
Et billede af en af de knive, som de tre terrorister brugte til at stikke tilfældige personer med under angrebet.

Terrortrioen havde også medbragt molotovcocktails.
Terrortrioen havde også medbragt molotovcocktails.

I følge Londonpolitiets pressemeddelelse havde terrortrioen også 13 molotovcocktails med i bilen samt to blæselamper - sidstnævnte skulle muligvis bruges til at antænde brandbomberne.

Alle tre gerningsmænd var bevæbnet med en lyserød køkkenkniv på 31 centimeter.

- Vi har arbejdet i døgndrift for at finde ud af, hvad disse mænd foretog sig inden angrebet, men vi har brug for at vide mere om disse usædvanlige knive, siger lederen af Scotland Yards antiterrorenhed, Dean Haydon, ifølge Sky News.

- Hvor kommer de fra? Hvor har angrebsmændene købt dem? Hvis man ved noget om netop denne type knive, så kontakt os. Det kan vise sig at være væsentlige spor i efterforskningen, tilføjer han.

Se også: Fik otte knivstik i kamp mod London-terroristerne: Se hvad han fik af vennerne

Ifølge det britisk politi var 27-årige Khuram Butts kniv forsynet med gaffatape på skaftet. Derudover havde han fæstnet kniven om sit håndled med en lædersnor.

De seneste oplysninger er de mest detaljerede, der er kommet ud efter lørdagens angreb.

Dette udstyr lå efterladt ved kassebilen efter terrorangrebet.
Dette udstyr lå efterladt ved kassebilen efter terrorangrebet.

Kassevognens vægt var søgt øget med grus.
Kassevognens vægt var søgt øget med grus.

Et blik ind i kassevognens indre afslører sækkene med grus, som terroristerne havde forsøgt at øge køretøjets vægt med.
Et blik ind i kassevognens indre afslører sækkene med grus, som terroristerne havde forsøgt at øge køretøjets vægt med.
 

1 af 2 Denne kniv var del af terroristernes udstyr med angrebet i London 3. juni. Foto: Metropolitan Police
2 af 2 Denne kassebil brugte London-terroristerne, da de gennemførte aktionen. Foto: Metropolitan Police
56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere