Medie: Amerikanske muslimer dræbt efter uenighed om parkeringsplads

Der var formentlig en uoverensstemmelse om retten til en parkeringsplads, der tirsdag kostede tre muslimske studerende livet. Det lokale politi vil dog ikke udelukke had-forbrydelse

Deah, hans kone Yusor og hendes søster Razan blev tirsdag skudt og dræbt af 46-årig skydegal amerikaner (Privatfoto)
Deah, hans kone Yusor og hendes søster Razan blev tirsdag skudt og dræbt af 46-årig skydegal amerikaner (Privatfoto)

Efter den 46-årige amerikaner Craig Stephen Hicks tirsdag skød og dræbte tre unge muslimer nær University of North Carolina, har spekulationerne gået på, om den tragiske forbrydelse skyldtes race eller religions-had.

Flere ting peger dog nu i retning af, at det snarer var en enlig galmandsværk end en islamofobisk terrorists.

Ifølge CBC News der har været i kontakt med flere naboer og familiemedlemmer til gerningsmanden, har mordene baggrund i larm fra deres lejlighed samt uoverensstemmelser over parkeringsforholdene foran det lejlighedskompleks, hvor de alle fire boede.

Skydegal ateist
Stationen har været i kontakt med naboer til den 46-årige drabsmand og hans ekskone, der beskriver den 46-årige Hicks som en skydegal atheist.

Ekskonen fortæller ifølge nyhedsmediet, at Hicks var besat af den voldelige film 'Falling Down' og ikke viste medfølelse med nogen overhovedet.

Amerikanere tænder lys for de dræbte unge ved gerningsstedet (Foto: AP)
Amerikanere tænder lys for de dræbte unge ved gerningsstedet (Foto: AP)
 

- Mordene havde intet med ofrenes religiøse baggrund at gøre, siger Hicks nuværende kone Karen Hicks i en pressemeddelse, hvor hun desuden oplyser, at hun vil skilles fra sin mand.

De tre dræbte er 23-årige Deah Shaddy Barakat, hans kone Yusor Mohammed på 21 samt hendes 19-årige søster Razan Mohammad Abu-Salha.

Ofres far: Medierne skaber had
Kvindernes far køber dog ikke forklaringen om, at mordene ikke skulle være race eller trosrelaterede.

- Medierne har bombarderet de amerikanske borgere med islamisk terrorisme, hvilket gør folk her bange for os. Så hvis nogen har en konflikt med dig og de allerede hader dig (pga religion red.), får du en kugle for panden, siger Mohammad Abu-Salha.

Politiet udelukker ikke at had kan være baggrunden for forbrydelsen:

- Vi forstår betænkelighederne om, at der kan være tale om en had-motiveret forbrydelse og vi vil forfølge hvert et spor, siger chefen for det lokale politi Chris Blue.

1 af 3 Omkring 2000 mennesker mødtes og tændte onsdag aften lys for de dræbte (Foto: AP)
2 af 3 
3 af 3 Deah, hans kone Yusor og hendes søster Razan blev tirsdag skudt og dræbt af 46-årig skydegal amerikaner (Privatfoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere