Medie: Denne mand stod bag skudangreb på politikere

En ældre, amerikansk statsborger står bag angrebet på amerikanske politikere onsdag, skriver Washington Post

Washington Post skriver, at en 66-årig amerikaner stod bag skudangrebet i Virginia. Foto: AP
Washington Post skriver, at en 66-årig amerikaner stod bag skudangrebet i Virginia. Foto: AP

Manden, der onsdag åbnede ild mod amerikanske politikere i delstaten Virginia, var 66-årige James T. Hodgkinson. Det skriver avisen Washington Post.

Avisen citerer politiet for informationen. James T. Hodgkinson er ifølge avisen fra delstaten Illinois, der ligger i den nordlige del af USA. Han skal være en tidligere boliginspektør, der mistede sin licens i 2016.

Angrebet skete omkring klokken syv om aftenen lokal tid ved en baseball-bane i byen Alexandria, Virginia, der er en forstad til hovedstaden Washington.

Ifølge politichefen Michael Brown fik politiet de første anmeldelser klokken ni minutter over syv og var på stedet tre minutter senere. Her blev overfaldsmanden skudt og anholdt.

Politichefer kort før et pressemøde om skyderiet i Alexandria. Foto: AP
Politichefer kort før et pressemøde om skyderiet i Alexandria. Foto: AP
 

Overfaldet skete, mens Det Republikanske Partis baseball-hold trænede til den store, årlige kamp mod deres demokratiske rivaler.

Fem personer er bragt på hospitalet efter skudepisoden, deriblandt Stephen Scalise, der er helt i toppen af partiets gruppe i parlamentet. Han er såret i hoften. Han er uden for livsfare.

FBI har overtaget efterforskningen, da der er tale om et angreb på medlemmer af Kongressen, og det er derfor et statsligt anliggende.

Flere øjenvidner har fortalt, at angrebsmanden pludseligt begyndte at skyde med en automatriffel mod dem. Stephen Scalises bodyguards besvarede ilden, og politiet gjorde det samme, da de ankom.

Se også: Fem ramt af skud på baseball-stadion: Et medlem af USA's kongres ramt

Ambulancereedere kan her anes igennem et vindue med skudhul. Foto: AP
Ambulancereedere kan her anes igennem et vindue med skudhul. Foto: AP

OVERBLIK: Skudt kongresmedlem er stor våbenforkæmper

Det republikanske kongresmedlem Stephen Scalise er onsdag såret af skud ved et angreb på flere republikanere i Virginia nær Washington.

Læs her mere om, hvem Stephen Scalise er.

* Fulde navn er Stephen Joseph Scalise.

* Født oktober 1965 i New Orleans.

* Valgt ind i Repræsentanternes Hus for Republikanerne i delstaten Louisiana.

* Blev valgt ind første gang i 2008.

* Har været medlem af Louisianas delstatsparlament siden 1996.

* Er det tredjeøverste medlem i Kongressen for Republikanerne.

* Har posten "Chief Whip". Posten indebærer ansvaret for at bevare partidisciplinen og sikre, at alle stemmer for de forslag, der støttes af partiet.

* Stephen Scalise er en stor støtte af præsident Donald Trump, som han støttede gennem præsidentvalgkampen og har støttet i præsidentens første måneder.

* Stephen Scalise støtter præsidentens ambition om at lave et indrejseforbud for alle personer fra en stribe lande med en overvejende muslimsk befolkning.

* Stephen Scalise er en stor modstander af våbenkontrol.

* Har introduceret love, der skal gøre det lettere af købe våben i hele USA. Arbejder for at udvide retten til at bære skjulte våben til hele USA.

* Har fået topkarakter af interesseforeningen NRA, National Rifle Association, for sin holdning til våben.

* Blandt de vigtigste emner for Stephen Scalise er ud over retten til at bære våben: Familieværdier, immigration, national sikkerhed og øget olie- og gasproduktion for at sænke benzinpriserne i USA.

Kilde: Den amerikansk kongres og Stephen Scalises egen hjemmeside.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere