Medie: Derfor døde Prince

Prince døde af en overdosis af opioider, fortæller en kilde tæt på efterforskningen til nyhedsbureauet AP

Hør om Princes fantastiske karriere her. (Video: AP)

Siden poplegenden Prince blev fundet død i sit hjem i Minneapolis i en alder af bare 57 år, har der været mange spekulationer fremme om, hvad sangeren døde af.

Nu viser testresultater, at det var en overdosis af opioider - som er smertestillende stoffer - der forårsagede hans død.

Det fortæller en person tæt på efterforskningen til nyhedsbureauet AP.

Kilden ønsker ifølge AP at være anonym, da han ikke har bemyndigelse til at tale med pressen.

Se også: Dokument: Læge gav Prince medicin før dødsfald

Fly måtte nødlande
Prince blev fundet livløs i en elevator i sit hjem i Paisley Park den 21. april.

Sangeren døde mindre end en uge efter, at hans fly måtte gøre et nød-stop i Illinois, fordi han skulle have lægehjælp.

Det skete, da han var på vej hjem fra en koncert i Atlanta. Ifølge flere medier, bl.a. AP, blev Prince fundet bevidstløs på flyet.

Efterfølgende fik sangeren ifølge nyhedsbureauet AP et skud narcan, også kendt som naloxon. Naloxon bliver ofte brugt som 'modgift' til en overdosis af opioider.

Prince blev fundet død i en elevator i sin ejendom 21. april. (Foto: AP) INTL. MusikNYT - 28. apr. 2016 - kl. 08:07 Medie: Piller fundet på Princes døde krop

Aflyste koncerter
Prince døde, efter at han to uger forinden havde måttet aflyse koncerter i Atlanta, fordi han ikke havde det godt. Ifølge AP spillede han dog i byen den 14. april, hvorefter nødlandingen i Illinois fandt sted.

Det var meningen, at Prince efterfølgende skulle have givet to koncerter i St. Louis, Missouri, men de blev aflyst kort tid inden hans død.

Se også: Medier: Prince havde smertestillende medicin i kroppen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere