Medie: Dobbeltdrab i Herlev: Tre svenskere anholdt

Ifølge svenske Kvällsposten har svensk politi mandag anholdt tre personer, der er mistænkt for drab i Herlev

En 21-årig mand blev kort efter drabene i Herlev anholdt i Bispehaven i Aarhus. Se de dramatiske optagelser af anholdelsen her. Privatoptagelse

Tre svenskere er blevet anholdt mistænkt for et dobbeltdrab i Herlev 25. juni.

Svensk politi anholdt de tre personer i det sydlige Stockholm i Sverige mandag, skriver det svenske medie Kvällsposten.

De tre personer er mistænkt for at stå bag drabene, hvor en 23-årig og en 21-årig om eftermiddagen tirsdag den 25. juni i Sennepshaven i Herlev blev dræbt med en serie skud fra pistoler og en automatriffel. En tredje person i bilen blev ikke ramt.

Den 23-årige skal ifølge flere medier have indtaget en fremtrædende rolle i banden Shottaz fra Rinkeby - en forstad til Stockholm. Han var desuden manager for en lokal rapper, som sympatiserer med Shottaz.

Rinkeby er en af de 55 No-go-zoner i Sverige, som er særligt udsatte boligområder, hvor også politi og redningsmandskab kan møde store problemer. Foto: Rasmus Flindt Pedersen. Krimi Efter dobbeltdrab i Herlev: Ekstra Bladet på besøg i berygtet ghetto

Anholdelserne mandag sker efter en større politiaktion ledet af et samarbejde mellem svensk og dansk politi.

En 21-årig mand blev kort efter drabene anholdt i Bispehaven i Aarhus.

Drabene på de to unge mænd kan muligvis ses i sammenhæng med en i forvejen særdeles blodig konflikt mellem grupperne Shottaz og Dödspatrullen fra Stockholms forstæder.

Syv personer har mistet livet undervejs i den konflikt. Kun et af disse drab - nedskydningen af en mand fra Shottaz på et pizzeria i Rinkeby - er opklaret.

Se også: Svensk politi frygter hævnaktion efter dobbeltdrab i Danmark

De to grupper blev i foråret kortlagt af Svenska Dagbladet. 20 centrale personer er blevet dømt for 330 forbrydelser. The Don, Ishka, Makelele, Musse og Dumle er nogle af øgenavnene.

Et fællestræk er de involveredes unge alder - drabsmanden på pizzeriaet var kun 16 år - og viljen til at begå meget grov kriminalitet.

Ingen af de 20 var inden bandelivet gået under de sociale myndigheders radar. Der var masser af initiativer, men tilsyneladende har de ikke haft nogen særlig effekt.

En politimand har tidligere fortalt det svenske medie Svenska Dagbladet, at nogle ikke ser deres liv efter 20 års-alderen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere