Medie: Her skyder Yahya Hassan 17-årig

En video viser angiveligt Yahya Hassan skyde en teenager i foden. Se den her

Her er angiveligt en video af skyderiet, der fandt sted søndag aften. (Video: Local Eyes)

Den 20-årige digter Yahya Hassan er ifølge flere medier blevet sigtet for søndag aften at have skudt en 17-årig dreng i foden på et butikstorv i Aarhus-forstaden Hasle.

Klokken 20:51 søndag aften blev Østjylllands Politi alarmeret om en skudepisode på Kappelvænget i det vestlige Aarhus. Klokken 02.53 blev en 20-årig mand anholdt på en adresse i Rønde på Djursland.

Se mere video på localeyes.dk

Blandt andre Radio24syv skriver, at den unge lyriker er anholdt i sagen, og Local Eyes har sendt en video ud, der angiveligt viser skudepisoden.

112 - 21. mar. 2016 - kl. 10:52 Medie: Yahya Hassan anholdt efter skyderi

Østjyllands Politi oplyser, at en 20-årig mand fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus i dag klokken 13 - sigtet for kvalificeret vold.

Videoen, som angiveligt viser den voldsomme hændelse, har efterfølgende spredt sig på internettet, og i det korte klip ses det, hvad der skete i sekunderne op til skudepisoden.

I klippet ses en person komme gående mod fotografen, med hvad der ligner en pistol i venstre hånd, samtidig råber han højlydt:

- Fuck af, jeg pløkker dig. Jeg pløkker dig mand! Smid den, eller jeg pløkker dig nu!

Efterfølgende ser det i klippet ud til, at der affyres et skud, hvorefter der slukkes for kameraet.

Yahya Hassan var 12. marts involveret i et biluheld i Aarhus, hvor hans højre arm kom til skade. I aftes afviste den unge poet på Facebook, at han var involveret i skyderiet, da han linkede til et opslag, som en 17-årig mand havde skrevet.

Her udpegede den 17-årige mand Yahya Hassan som gerningsmanden.

Se også: Yahya Hassan i færdselsulykke: Jeg blev mejet ned

Ekstra Bladet har mandag formiddag talt med den 17-årige Tolunay Yildiz, der søndag aften blev skudt og hævder, at Yahya Hassan affyrede skuddene. Han fortæller desuden, at situationen kom bag på ham.

- Det der skete var, at jeg bare gik helt tilfældigt, og så kom han ud af et pizzeria. Jeg tænker, hvem fanden er det? Så begyndte han bare at tage en pistol op, og så tog jeg min telefon frem og begyndte at filme, lyder det fra 17-årige Tolunay Yildiz.

- Så begyndte han at trække lidt igen, og jeg gik imod ham og sagde: 'Så bare skyd'. Han blev ved med at gå tilbage, og så skød han til sidst. Han skød fem gange, men han ramte mig kun to, forklarer Tolunay Yildiz.

Flere medier skriver, at den 20-årige mand er digteren Yahya Hassan.

Ekstra Bladet har modtaget flere tip om, at Yahya Hassan var indblandet i skudepisoden, men ingen centrale kilder har ønsket at stå frem. Digterens advokat afviser at kende til skyderiet og politiet vil ikke af- eller bekræfte overfor Ekstra Bladet, at Yahya Hassen er identisk med den anholdte.

Se interviewet med Tolunay Yildiz her

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen